Rigtig godt formuleret. Jeg kender følelsen og har selv været der. Det gør ondt !
Man siger at tiden læger alle sår. Men nogle sår vil altid være åbne.
Man kommer aldrig over det, men man lærer at leve med det.

Mvh.og tanker fra G. Horwath

Kære Anette.
Hvor er det dog en god og velskrevet tekst, der inviterer os ind i dit univers af følelser og tanker man gør sig, når man er forældre til et helt specielt barn.
Et barn med specielle behov, er et unikt barn. Børn er guds gave og der er en mening med alt han foretager sig. Desværre oplever man tit, lige som du har gjort at uvidende mennesker, ikke giver plads til det unikke barn. Jeg tror det meget handler om andre folks usikkerhed i, hvordan man tackler dette unikke menneske. Det skræmmer !
Der ligger meget arbejde forude, for jer som forældre, men jeg ved med sikkerhed at gud og hans engle, ikke ville have givet jer denne dejlige skabning, hvis i ikke magtede opgaven.
Held og lykke med jeres guldklump.
Mvh. G. Horwath

Godt ramt! Er selv øbo, på en meget udpræget kunst insirerende ø.
Tænker tit på hvad de besøgende tænker, når de forlader øen.. Nu ved jeg det !

Ja verden og hele universet er fuld af vidunderlige ting. Stadigvæk opdages nye ting. Stadigvæk undres man over ting som i bund og grund virker så utrolig banal. Har vandmænd i det hele taget en hjerne der gør dem i stand til at tænke ?
F.eks aber, der ligger så tæt på os genetisk.. Hvad tænker de mon, når vi står og kigger på dem igennem et glas i Zoo ?
Man bliver aldrig færdig med at opdage,udforske,mm.
Måske sidder der en mage til dig i en parallel verden hundredtusinde lysår væk og tænker præcis det samme.

Hej Karina.
Hvis dette er dit første forsøg, er det flot klaret.
Jeg kan virkelig godt lide dit digt.
Jeg bor på Samsø, hvor alle årstiderne er ganske specielle.
Jeg elsker dem alle. Det allerbedste er dog efteråret. Turisterne forsvinder(de kan være ret belastende :) ) de gyldne træer begynder at smide deres dragt, dagene blever kortere og stearinlysene findes frem.
Så jeg synes du i dit digt får efteråret rigtig godt beskrevet... Måske du også får skrevet et dejlig vinterdigt, når den tid kommer ?
Mvh. G.Horwath

Hejsa
Jeg kan faktisk rigtig godt lide din tekst. Måtte dog lige smage på den, et par gange.
Den kan jo betyde flere ting.
Det jeg ser i teksten er en person, der har fået nogle verbale tæv i opvæksten. Måske fået at vide; Du er ikke go nok, du duer ikke til noget, osv.
Derfor er personen nu blevet en stor undskyldning. Føler at han/hun skal undskylde for alt.
Ødelagt selvværd måske?
Selvværdet får man jo kun fra personer der bekræfter en i at være go nok.
Bliver man derimod set ned på, er det da rimeligt at andre end personen selv skal bøde for det.
Synes budskabet er klar og tydelig: tænk dig om, inden du får sagt noget, der sårer andre

Virkelig et smukt digt. Dejligt at se en ung mand med så romantisk tankegang.
Glæder mig til at læse flere digte !

griner ! Den situation må alle kende.
Vi er 5 i familien og har 2 toiletter.. Dem er der kamp om hver morgen. Specielt med 3 tøser, der alle skal have sat hår eller lagt makeup
Så kan mor og far ellers bare stå og vente med overfyldte blærer og risiko for diverse udslip.
Sjovt lille digt..

Du skriver om noget de fleste kvinder på en eller anden måde kan forholde sig til.
Følelserne du beskriver er rammende. Specielt for os, som er overvægtige med deller og mormor arme.
Men for mit vedkommende har jeg med tiden fået vendt det hele til noget positivt.
Jo flere udsendelser jeg ser med "den perfekte kvinde" des mere syntes jeg det er komisk.
Prøv at se hvordan de farer afsted, fra den ene skønhedsklinik efter den anden, I motionscenteret, hårfjerning, jogging, ansigtsbehandlinger, solarier.
mange er ved at få et psykisk "brakedown" hvis de finder et par hår på hagen, eller lidt appelsinhud på numsen.
Alt imens sidder jeg i sofaen, sammen med mine deller og mormor arme. Ved min side sidder mine 3 dejlige tøser og min dejlige mand. De elsker mig ubetinget og præcis som jeg er. Jeg har alt man kunne ønske sig.
En naturlig kvinde er en smuk kvinde. Skønheden kommer inde fra.

Et anstrengt forhold mellem far og søn ?
Lige umiddelbart er det, det jeg læser i din tekst.
Bitterhed over ikke at være accepteret for den "du" er?
Samtidig læser jeg en anden bitterhed, nemlig faderens bitterhed.
Den der kommenterer, irettesætter og påpeger, alt det man kunne have gjort bedre, eller man ikke er noget særligt.
Er det mon en bitterhed der bunder i hans egen utilstrækkelighed ? Noget han ikke selv kunne opnå som ung.
Jeg uddyber ikke, når du spørger om alt er vel! ! Eller gør man?

Desværre er det jo tit sådan i relationen Forældre/voksne børn. Men engang imellem ville det være dejligt hvis man kunne "rense luften", for livet har man kun til låns. Lige pludselig er man væk, uden at få de ting sagt man gerne ville.
Flot beskrevet om bitterheden ved ikke at blive set/hørt af en man holder af.

Del 2, tog helt pusten fra mig...Du skriver virkelig godt. Det er din skyld at min aftensmad brændte på :) Måtte bare lige læse færdig...
Du er så ung og har et kæmpe talent...Kommer der en del 3 ????

Hvad er det nu man siger om venner !
Venner er som trusser - Nogle kravler op i røven - Nogle springer elastikken - Nogle har ikke kræfter til at holde sig oppe - Nogle bliver snoet - Nogle er dine favoritter - Nogle er hellige - Nogle er billige og bare grimme - Nogle er fulde af lort - Også er der dem som rent faktisk dækker din røv, når du har brug for dem.

Ægte venner er lige så svære at finde som chancen for at vinde en million i lotto. Men når man så har fundet den rette, så ved man det også.! Personen kommer ind i ens liv når man mest har brug for det og mindst venter det !
Flot tekst og godt beskrevet hvordan falske venner opfører sig

Pyha, din tekst gav mig godt nok en klump i halsen. Alkoholisme er en svær ting og meget svær for pårørende at håndtere. Man vælger at lukke dem ude af sit liv, velvidende at de faktisk mere end nogensinde før, har brug for hjælp. Magtesløsheden er kæmpestor, for man kan virkelig intet gøre. Teksten greb mig ekstra hårdt, fordi min mand selv har en far der er ødelagt af alkoholen. Jeg kan jo tydelig se hvordan det påvirker ham, men hele vores famile er ramt. Man er på sin vis med-alkoholiker.
Skarp og rammende tekst som borede sig dybt ind i mit hjerte...

Nu har jeg læst dit digt en del gange for at finde ud af hvad det handler om. Jeg kan godt lide teksten, omend den forvirrer mig en del. Kan stadig ikke blive helt enig med mig selv om den handler om noget uhyggeligt/overnaturligt, eller det at miste. Når man dør, er man væk. Man forgår, visner væk.
Måske har jeg opfattet teksten helt forkert og det slet ikke er det den handler om. Men det er jo det gode ved teksterne. Man oplever dem alle forskelligt!

Kort men stærkt. Budskabet om tab går direkte ind....Den satans kræft ! Det er så uretfærdigt at denne sygdom skal berøve så mange liv hvert eneste år. Derefter er der minderne og alle de ting man ikke nåede at dele. Alle de steder man gerne ville vise eller være, sammen med personen der er gået bort...Men din far og alle de gode minder vil altid forblive i dit hjerte...Det kan ingen tage fra dig...

En dejlig historie om en god oplevelse.
Selv de enlige mødre har krav på ferie, selv om de sjældent får det.
Velskrevet og flot formuleret. Kan godt lide måden du får vendt de lidt irriterende øjeblikke til noget man bagefter kan grine lidt af. Det bliver vendt til det positive og sådan skal det jo også være

Flot og stemningsfyldt digt.
Let læseligt og pænt opdelt i vers. Det flyder bare derudaf. Nu har jeg læst det nogle gange og synes bedre og bedre om det....
Håber der kommer mere i den stil

Ja den kære forelskelse...Den er ikke til at blive klog på !
Flot formuleret, let læseligt og så sandt som det er skrevet. En forelskelse, eller følelsen kan ikke beskrives med ord. Sødmefuld forventning, eller blot en sårbar tilstand. !

Ja og så er der mange der siger at det er så nemt og ubesværet at være barn. Jeg tror mange voksne glemmer deres barndom, de problemer der følger med, spekulationerne omkring det, at blive voksen/ældre !
Flot og velskrevet erindring om en barndom. Det fik mig til at tænke tilbage på min egen og med de problemstillinger der fulgte med, ved at være....barn...

Uha ! Tror det er de tanker mange gør sig efter en fødselsdag...
Hele familien samlet. Familiemedlemmer man måske sjældent ser. Det kunstige smil mejslet ind i ansigtet...Man skal jo være høflig...
En gave der er fuldstændig ubrugelig, men alligevel siger man : Neeej, hvor lækkert, men inderst inde tænker man, hold da k.... en rædsel...
Rigtig godt beskrevet med den larmende tavshed efterfølgende, når de langt om længe er gået..

Virkelig god og spændende læsning som fanger fra første ord. God opbygning af spændingen!
Læste den 2 gange for at finde ud af hvem de sortklædte mennesker var.. Kom til at tænke på en mellemting mellem "Men in black" og en anden film jeg engang så, med nogle aliens forklædt som mennesker skulle forfølge og udslette en familie, der vidste noget, som de ikke skulle vide...

Dejlig læsning. Din lille tekst gjorde at jeg tænkte tilbage på min første store kærlighed...Den fik du meget præcist beskrevet.

Du har ramt plet med dit digt.. Det er jo mere eller mindre det man tænker når man står midt i Netto køen...En Netto-kø er jo oftest lang, så man når og tænke mange spøjse tanker... Ha ha, det er virkelig genialt