Når stjernerne stille, bliver mange.
Og Himmelens fugle synger deres sange..
Da fyldes hjerte, og tankerne driver hen
For som altid, er natten i mig min bedste ven.
Dagen mange ord, bliver små prikker, på himmelens tag.
Og jeg ser fremtiden. I natten, der begynder som altid i dag..
Lyde af dagens stormendeVinde gav mig frygt.
Men Bliver til tillid, når ordene Lages i mig trygt.
Som farven skinner i solen på strandens rav.
Bliver vrede ord Altid i mig, Stille på tilgivelsens store hav.
Følelsen af frygt jeg så i andre
Får mine tåre i nattens stilhed til ydmygt at vandre ..
Når jeg vandrer på Mælkevejen for at vande stjernerne.
Driver jeg stille rundt på tilliden hav, som båden med de lysende lanterner.
Da vandrer jeg på den taknemmelige stille sommer strand.
Og ned af min kind, løber ydmygheden stille som vand..
Ja som farverne forsvinder i den mørke nat.
Bliver stjernerne til mine engle, min skat.
For når dagen bliver født, og natten slukker englens lyst
Da fik jeg kærligheden stille, af dig
drysset i mit bryst.
Får fra natten, kærlige tanker og ord
Der vandrer til "dig"..Når jeg ved de i mig bor..
Tak C@riti.