I går var en magisk dag.

Kun med gode ting – de dårlige blev gemt væk (jeg lod bevidst være med at åbne rudekuverterne og ignorerede da jeg blev ringet op af ”privat” – det var helt sikkert banken, og jeg nægtede at tale om mit overtræk lige præcis den dag!!)

Det var 8 år siden at vores liv blev vendt totalt på hovedet og to små mirakler så dagens lys og startede deres kamp for at kunne komme i gang med at opleve verden.

I går startede vi dagen lidt tidligere end sædvanligt.

Jeg satte flag udenfor døren i den næsten nattemørke morgen. Min mor kom læsset med pakker listende ind halv syv og satte kaffe over. Vi tændte lys og listede hen til deres værelse for at synge og flage dem op. Bankede let på Teenagerens dør og han tumlede ud, helt forsovet og uglet og hans lange ranglede krop som næsten dag for dag bliver synligt længere og længere og str. 43-fødder hoppede og sprang pludselig med øjeblikkelig opstået energi i en glædesdans til vores falske toner og skrål ”Iiiiidag er det……”

Mindstemanden havde ligget længe (i timevis påstod han) og rævesovet under dynen og mellemmanden blev arrig over at vi larmede (!!!!) Men så røg de op af dynerne og ind til bordet med Nutella-madder, gaver og flag.
Mindstemanden fik cykeltøj og penge (sparer sammen til et æsel!) og var ellevild og prøvede straks sine cykelbukser og var klar til en tur i skoven (knipsede selvfølgelig et billede af en mini-borat!) og så fik han dagens bedste gave: Harry Potter 7 af sin storebror!

Mellemmanden fik ”Mio min Mio” af storebror og da han er stor Astrid Lindgren-fan (lidt som os andre!) så blev den straks dømt til at være ny godnatlæsning. Han fik også penge (sparer sammen til en rigtig voksenbil!), ”Bennys badekar” og ”Alle vi børn i Bulderby” på cd.

Min søde skønne mor havde også en gave til mig. En ny lækker kogebog, med de mest fantastiske billeder - også af andet end maden. Sikkert meget jeg aldrig får prøvet at lave, men også noget jeg godt kunne finde på at forsøge mig med.

Om eftermiddagen kom mellemmandens klub på besøg og det var timer med smil, latter, kage, taknemmelighed og respekt! Jeg tror aldrig, jeg vil kunne stoppe med at have en ubegrænset respekt for børn som er sat i verden med så specielle udfordringer alligevel har en sådan fantastisk måde at overstråle alle os andre! Der blev leget på trampolinen, i legehuset og i skoven og imens klaskede vi andre myg og nød sensommeren – og mormor æblekage og mine egne (jo sgu!) lune blåbær-muffins.

Hans ”gamle” chauffør fra da han blev kørt til og fra børnehaven kom også forbi med fruen for at sige tillykke, og det var lige før alle fældede gensyns-tårer. Ikke mindst kom også vores nabo på 92 trissede krumbøjet over og afleverede to små breve med sirlig skråskrift og 50,- i hver. Og at se mine to ”små” drenge – nu næsten samme højde som hende – få jordens største kram af hende og se hende med rystende hænder knuge deres små stadig lidt buttede hænder, det gav igen en klump i halsen på os andre.

De havde bestilt pizza, så det var skønt at slippe for at skulle stå og lave mad, og vi sad der mellem pizza-bakkerne – bare os fem og min mor og grinede, drak grøn saftevand og rødvin og sang fødselsdagssang endnu en gang.

Da min mor og jeg ryddede op i køkkenet, 2 spiste is og A sad og hørte ”Bennys Badekar” med mellemmanden, lød der pludselig et højt knald og pæren i den lampe der hænger over køkkenbordet eksploderede i stumper og stykker. Vi kiggede på hinanden min mor og jeg – A kom ud…..vi blev helt stille. Vi har prøvet det én gang før. Da var det lidt uhyggeligt, men denne gang tror jeg vi alle tænkte, at det var en som var et andet sted, som havde delt dagen med os!

Min mor fik tårer i øjnene.

Ved det kan være et tilfælde, men lige dér havde vi alle brug for at tænke at det var min far!

Da jeg havde puttet de snart store rødder , læst ”Mio min Mio” højt for dem, pustet i drømmefangerne og stoppet dynen ind under fødderne på dem, sagde mindstemanden: "Jeg har haft den bedste dag i mit liv" og Mellemmanden supplerede: "Også mig" så tudede mit hjerte lidt.. Han har så fint et hjerte og selvom hans egen klassekammerater først kommer til fest på lørdag (16 8-årige i 3 timer!!), så var festen med brormand også noget han glædede sig over! De havde sammen haft en dag med små glædes-øjeblikke og vi andre var så heldige at være med!

Jeg slængede mig i sofaen med en sidste sjat rødvin og så ”Nikolaj og Julie” og A kom over og gav mig et stort kram: ”tak for en dejlig dag – jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig!” – så følte jeg mig meget lykkelig og elsket!

Huset var stille.

Alle var i seng.

Alle rum var mørke.

Jeg gik ud i haven med Stegger-hunden for at lukke hønsehuset .
Jeg checkede at både Oda, Ellen og Dudde var på deres pind, og den luntede stille hen til æbletræet for at tisse, så kiggede jeg op og så at himlen funklede med de klareste stjerner.

Jeg stod længe…helt stille….og så fik tårerne lov at trille….efter at have været klar-parat-start- flere gange i løbet af dagen, så kunne de nu, hvor jeg var helt alene, få lov.
Stegger-hunden stødte forsigtigt sin kolde og lidt våde flade snude mod mit ben. Jeg kiggede ned på ham og vi gik begge ind igen.

Jeg krøb forsigtigt ned i sengen ved siden af A.
Han snorkede lidt.
Jeg kiggede på ham, og kunne ikke lade være at smile.
Jeg elsker ham.

Jeg trak dynen helt op om ørerne (også for at skærme mod de satans myg!!!) og med følelsen af lykke som boblede indeni, lukkede jeg øjnene.
Dejligt med en dag hvor man putter grimme, dumme ting i kassen længst væk!
Den er jo ikke smidt ud, og åbnes helt sikkert igen i morgen, men indtil da så nød jeg en dag med lykke!
M