Jeg kørte på date i lørdags.. I vanvittig god tid, fordi jeg ikke anede hvad dælen jeg ellers skulle bruge min tid på.. Lavede et spædt forsøg på at sætte håret, men lad os lige indse at det er komplet umuligt med smadret corona-hård, der ikke har været klippet i evigheder. Det blev til...messed up, to totter samlet bag hovedet, så garnet ikke glider frem i øjnene - ding dong done.. Lidt diskret makeup, og så afsted.. Almindelige bukser, almindelig t-shirt - tog toppen af min nervøsitet at vælge noget tøj der bare er indbegrebet af hvad jeg er.. Afslappet og med en god fornemmelse for hvem jeg er..

Snakkede i telefon med min veninde den dag. Mere end tre timers samtale blev det til, cuttede hende af da jeg stod med fingeren på dørklokken. Han svarede med det samme og op det gik til 2. sal. Anden sal, på stænger der er ved at falde af pga 400 squats frem til den date, men hvad - jeg har prøvet det der var meget værre, og jeg må jo samtidig erkende at jeg er ret vild med følelsen af at have stærke ben, så...ja, jeg holder bare op med at brokke mig.

Træder ind i hans lejlighed og bliver omgående ramt af den der følelse man får, når tingene bare passer sammen. Lille køkken, med det mest forfærdelige gulv, men vi fik hygget os. Der blev snakket og hygget, men det bedste var næsten, at vi kunne være stille sammen, uden at det blev akavet. Der var ingen pres. Præcis som jeg havde håbet, var der nul pres. Først te, sludder i sofaen - så lavede vi mad, spiste det - hyggede videre og sofaen og sov.
Han var sød. Aede, nussede stille og roligt, intet gik for hurtigt og det endte med at JEG tog initiativet til at kysse ham. Det var et godt, blødt og varmt kys og jeg fik endnu mere lyst til at putte mig ind til ham og trykke "pause" på hele verden og bare lade ham klare ærterne.

Det var lige præcis hvad jeg fik. Vi havde drukket vin til maden og jeg endte med at tage imod hans tilbud og overnatte. Han kravlede under dynen i hans side af sengen, jeg tog min side - hver sin dyne og alt var godt.. I rundt regnet 10 sekunder, så listede hans hånd sig ind under dynen, så kom armen - rundt om mig og så blev jeg ellers trukket helt over til ham. Helt tæt på. Det gik selvfølgelig galt, men pyt med det, for det fortsætte bagefter og sådan sov jeg hele natten. Der var hele tiden en arm, en krammer, en hånd på mig. Vi sov begge to dårligt, men jeg fik simpelthen suget så meget "beskyttelse" fra ham, så jeg var helt svimmel om morgenen, lettet, let og jeg havde det bare så godt.

Han er ikke videre høj, måske marginalt højere end mig, men det betyder ikke en dyt, med måden han krammer på.

Bekymringer er der - men de virker små.. Jeg søger en der har styr på tingene og som kan få mig til at sætte farten ned. Det ville ham her kunne, men jeg er bekymret for hvorvidt det ville være for kedeligt på sigt. Vi har nul til fælles - han arbejder med administration af ejendomme og jeg er selvstændig ingeniør. Men for fa'en hvor var det bare mega hyggeligt alligevel. Jeg skrev på vej hjem, at jeg havde hygget mig i hans selskab - vi skal ses igen på onsdag, som jo så lige pludselig er i morgen.. Jeg har inviteret mig selv på besøg hos ham igen, har arbejde i Jylland, så det giver mening.. Jeg har altid gerne ville besøge Himmelbjerget - og det er sikkert slet ikke så fantastisk i virkeligheden, men jeg har altid gerne ville besøge stedet og Horsens ligger ikke ret langt derfra. Han var game, så vi skal simpelthen til Himmelbjerget på onsdag, når han har fri. Jeg spurgte om han ville score billige point - "altid" kom svaret til det. Han er en træmand når det kommer til komplimenter, eller også...er han der bare ikke? Han virker ikke som typen der strøer om sig med den slags. Sex'en var ikke fantastisk, men heller ikke håbløs.

Tjekkede ham ud på facebook i går. Søgte efter ham, fandt ham og gloede hans venneliste igennem. SLAM. Der var det. Lige mellem øjnene. Pigen der deler efternavn med ham, og som holder den samme lille pige, deres datter. Et kort øjeblik var jeg godt nok lige svimmel. Hvad fanden er chancen lige for at jeg ramler ind i det samme LORT en gang til? What the actual flying F*CK!! Det hele bølgede lige igennem kroppen, før jeg faldt til ro igen.. Han bor alene i den lejlighed, der er kun hans tøj i klædeskabet, kun hans jakker i gangen, blomsterne er døde (jaja, kald det bare fordomme). Jeg gætter på det hænger sammen med at jeg lige når at blive ramt at lidt håb, og så bliver jeg lige hevet ned igen. Jeg fik afblæst forskrækkelsen, men pyha!

Spurgte hvornår han havde fri i morgen, for at kunne planlægge min tid.
Jeg er færdig før han er, så han foreslog at lægge en nøgle ud.
Den idé, kom bag på mig.
Det er anden gang han ser mig - og han vil lægge en nøgle ud.
Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde, men jeg synes det er noget af en tillidserklæring. Jeg havde ikke selv gjort det, men måske er det en mandeting.

Det han ikke siger med ord, siger han med en nøgle under måtten?
Han vil gerne på besøg i mit midlertidige hjem, jeg har advaret om at hans OCD nok får det hårdt, med det mixmatch af møbler der er proppet ind i sommerhuset. Mangler bare at høre hvornår han kan eller har lyst.

Jeg burde gå i krig med arbejde, men kunne mærke jeg havde brug for at få det her ud af fingrene.

Jeg tror på, at skal tingene udvikle sig, bliver man nødt til at opleve et eller andet sammen, så man får lavet lidt fælles minder - også selvom det bare er til Himmelbjerget.

Jeg håber jeg kan komme lidt længere ind på livet af ham.
Jeg håber også, at han har lyst til at lukke mig længere ind.
Time will tell.