20 år siden

Selverkendelse gør ondt

Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
7 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Ryddedag
Sunstar31
9 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
6 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
9 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
9 år siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
15 år siden
Vi pakker sammen
Ragnhild Bac...
10 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
7 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
7 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
7 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
9 år siden
Tiden er går
Halina Abram...
6 år siden
Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
4 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
5 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
8 år siden
Hvorfor er jeg så vred?
Neola
3 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
4 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
9 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
7 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
6 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
7 år siden
Julestemning
Ruth Christe...
7 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
8 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
9 år siden
Jeg så undtagelsesvis et af de amerikanske talk shows ( Dr. Phil ) her for et stykke tid siden. Det var faktisk et program der har givet stof til efter tanke. Det handlede om kvinder der var gået fuldstændig i baglås efter at deres børn var flyttet hjemme fra, og som ikke kunne give slip på dem. De havde svært ved at få deres nye liv uden børn til at fungere, og blev faktisk en byrde for børnene pga. at kvinderne krævede meget kontakt.
Jeg har tænkt meget over programmet og måske, blev jeg lidt ramt af den.
Michelle er faktisk på vej hjemme fra og André er det.. I stedet for at glæde mig over at han har fået de rette omgivelser og han er kommet i harmoni med sig selv, og endelig blevet en glad dreng. Har jeg fokuseret på det at jeg har været " tvungen " til at sende ham hjemme fra. Og har rettet mine frustrationer mod det offentlige system, som jeg har måttet kæmpe en kamp med, for at han kunne få de rette betingelser og omgivelser.
Jeg har altid siden at jeg selv var et stort barn ( 16 og 19 år ) haft mine børn i centrum af mit liv. De har været en stor del, og uden tvivl også været drivkraften for mig., og så pludselig er de " væk " !!
Jeg tror faktisk at der er der nissen ligger begravet. At jeg ikke kan håndtere at være bleven uafhændeligt for første gang i mit voksne liv,og kan gøre hvad der passer mig og når det passer mig, uden at skule tage hensyn til om der var nogen der skulle hentes eller passes, eller spisetider for den sags skyld. Jeg burde jo være glad for den frihed jeg har fået, og nyde det..
Så mit næste projekt skal handle om mig selv, mig selv og atter mig selv.. Der bliver nok nogle kameler der skal sluges og det vil nok tage tid før jeg overgiver mig til tanken. Har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg skal gribe det an. Men selverkendelsen er den første del der skal fordøjes !! Pu ha

Claus har været i køkkenet det meste af dagen og lavet sylte og leverpostej til jul. Han har haft de 2 " små " nisser til at hjælpe sig, vel i håb om at der var smagsprøver !! Og selvfølgelig var der det.
Jeg blev helt overrasket over at de begge havde lavet en ønskeseddel til jul. Meget udførlige endda, med varebetegnelse, pris og hvor det kunne købes. Så det var flot.. De skal godt nok holde jul sammen med deres mor i år, men vi finder altid en ekstra juleaften for de børn der ikke er her hjemme.. Til gengæld er de her så til nytår. Og omvendt med mine !!

Jeg har købt en lys kæde til mit magnolie-træ. Det var ellers min " drøm " at få et grantræ, som jeg kunne hænge en lys kæde i.. Men det er aldrig blevet til noget, så derfor tænkte jeg - at nu ville jeg have kæden og så prøve at hænge den på magnolie-træet. Og nej hvor er det hyggeligt. Den står uden foran vores spisestue vindue, som er det rum jeg faktisk opholder mig mest i.
Det bliver også det eneste julepynt der bliver købt i år, jeg har efterhånden så meget.. André og den ældste af Claus's drenge har begge fødselsdag den 29/11 og først derefter bliver der pyntet op her hjemme.

Min far har fødselsdag i morgen. Guderne skal vide hvad jeg skal give ham, han er den type der aldrig ønsker sig noget og som er meget svær at give noget til. Han siger at det eneste han ønsker sig - er nogle nye gummihandsker, som han bruger når han tanker. Det syndes jeg er for billig sluppet, så jeg må se om jeg ikke kan presse noget andet ud af ham når han henter mig.
Påhænget skal til nogle undersøgelser i Odense i morgen. Der var ellers frigivet 3 sygehus ture til mandag. Men jeg skulle ikke nyde noget af at have hende med på sådan en tur, selv om jeg ved at jeg står meget langt oppe på listen. Så jeg melder mig nok til på tirsdag i stedet for !!

Nå men slut for i dag, skal også snart finde min seng..

Godnat og sov godt

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Selverkendelse gør ondt er publiceret 16/11-2003 21:46 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.