Sidder her i drivvådt tøj, mit hår drypper, og mine fødder er kolde og beskidt... Og jeg har netop nu besluttet, at nogle oplevelser simpelthen er for smukke og helt igennem glædesgivende, til kun at dele med sig selv, derfor genoptager jeg nu min dagbog, som jeg ellers havde besluttet mig for at lukke...

Når folk brokker sig over den danske regnfulde sommer, plejer jeg at sige at jeg nu synes en regnfuld sommer kan være ganske chamerende... men sandheden er at jeg elsker den... Jeg elsker at springe rundt i regnen på bare tær og kun iført tyndt sommertøj... Jeg elsker at mærke regndråberne på min hud, elsker at mærke mit hår blive gennemblødt. Ja, hver eneste lille del af min krop blive gennemblødt, så jeg til sidst bare står der, med arme og ben så langt ude fra kroppen som overhovedet muligt, og totalt overgive sig til regnen...
Jeg elsker det bare, så lad være med at brokke jer over regnen og den danske sommer - det er det bedste :)

Michala
__________________________
Her er så sket nogle ting i mellemtiden:
I februar 2004 flyttede Daniel børnene og jeg til Daniels barndomshjem. Hans forældres lejere var flyttet, og vi var klar til at overtage.
Måske ikke så kvikt et træk af mig, når jeg nu var helt bevidst om at vi sang på sidste vers. Men da vi tog beslutningen, var jeg endnu ikke overbevist om, at jeg nogensinde ville samle mig modet til at slå op. Og på plussiden, lå Bo jo så også lige på den anden side af vejen nu.
Vi havde en fast mandagsaftale, fra januar '04, der gik ud på at vi skulle mødes og tegne sammen hver mandag. Men vi sås jo tit lige pludselig. Rigtig tit!
Det var nærmest hver aften jeg sad alene hjemme, i 2004. Daniel havde tankstationen der havde åbent til 22 hver dag, han havde caféen, der skulle arbejdes på hver fredag og lørdag, så var der naturligvis amatørscenen, og nu havde han så puttet bowling og træning ind i programmet et par gange om ugen... Og havde måske også travlt med den pige, jeg allerede i August 2003 havde mistanke om han havde gang i (det er muligt jeg tager fejl, men det tror jeg nu ikke). Har svært ved at se, hvordan han kunne arbejde så mange timer om ugen, og stadig have så lidt udbetalt. Jeg gennemgik ikke hans lønsedler, men påpegede da når jeg lagde mærke til noget med hans arbejdstider, at der var nogle vagter, jeg kunne huske han havde været af sted til, han ikke havde fået løn for (tror kun det er sket en eller to gange - at jeg har opdaget det altså), han gjorde ikke noget ved det, men måske han slet ikke havde været på arbejde...
Hvorom alting er, var det i hvert fald blevet dejligt nemt at få Bo over, når jeg nu gang på gang sad alene efter børnene var faldet i søvn. Han kom såmænd også tit over om dagen.
Ca. en måned før denne tekst er skrevet, tog jeg mig sammen og slog op med Daniel. Han havde mistanke om at det var pga. Bo jeg slog op. Jeg kunne ikke nægte at jeg følte et eller andet for Bo, men understregede også, at et brud mellem os havde været uundgåeligt. At Bo ikke vidste noget om hvad jeg følte, og at han på ingen måder var grunden til bruddet.
Det er muligvis ikke helt sandt. Et eller andet sted regnede jeg jo ikke med, at det nogensinde kunne blive til noget med Bo og mig, jeg slog op fordi jeg ikke kunne holde ud at spille komedie mere. Men jeg var da også bevidst om at jeg ingen træk kunne tage mod Bo, før jeg var på det rene med/havde været ærlig overfor Daniel.
Daneil og jeg boede stadig sammen på dette tidspunkt.