Hvordan kan det være, at der pludselig er mange flere tilbud og invitationer og forespørgsler, end der nogensinde har været før. Jeg har hverken tid eller mulighed for at sidde i min sofa, klynke og have ondt af mig selv. En gang skete der ALDRIG noget – men nu..... Jeg ville blive forpustet, hvis jeg skulle gøre status over, hvor meget jeg har oplevet, siden vi holdt ferie en gang i juli måned. Det kører bare derudad og ligeså snart der ikke er mere på programmet, dukker der noget nyt op.

Sidst på eftermiddagen i torsdags var jeg til informationsmøde i Læring for livet. I annoncen i avisen stod der, at det var Jyllandsgade 79 – jeg anede bestemt ikke, hvor Jyllandsgade ligger i Esbjerg, men da jeg nåede frem til adressen, kunne jeg ikke lade være med at fnise lidt. Det viste sig at være Skt. Joseph, hvor jeg har født begge mine børn og for at det ikke skal være løgn, så ligger vores lokale i den gamle fødeafdeling. Vores lokaler – siger jeg, for det er en realitet. Den 4. november starter jeg på kurset sammen med 9 – 10 andre piger og 3 mænd. Og så har jeg endda fundet to piger at køre sammen med, som kommer fra samme lokalområde som jeg.

Fredag morgen rykkede jeg ud som barnepige. Yngste barnebarns dagplejer havde meldt sig syg, så jeg blev ringet op og spurgt, om jeg havde lyst at passe Kathrine – og om jeg ville. Vi fik sendt forældrene af sted på arbejde og gjorde os klar til at følge storebror i børnehave. Det var bare så dejligt at have de to dejlige guldklumper for mig selv og hvor kunne de fortælle en masse og spørge til moster Anne og bedstefar. Efter turen til børnehaven med Rasmus, legede vi med klodser, tegnede, læste bøger og gik en lang, lang, lang tur og BedsteNelle skulle snakke og snakke og snakke….. med en gammel kollega, så Kathrine var ked og træt af at sidde i sin drøm af en klapvogn (trehjulet letvægter), da vi nåede hjem igen. Hun fik tilbuddet om at komme ned at gå, men hun havde ikke lyst. Med udsigten til rugbrødsmadder steg humøret igen og derefter en dejlig lang middagslur i barnevognen. Inden hun vågnede, kom mor og Rasmus hjem og jeg kunne køre hjem til mig selv igen efter 7 timers pasning ----- så der var jeg træt.

I dag sov jeg længe og havde den dejligste drøm. Jeg var næsten ikke mere end lige stået op, da telefonen ringede. Det var min nabo, som spurgte om jeg havde lyst til at komme med på en lille udflugt i morgen. Det ville jeg da meget gerne, men hvorhen???? Vi skal til Håndarbejdets Messe i Fredericia og ih, hvor jeg dog glæder mig til det. Vi kører hjemmefra ved halvelleve tiden. Jeg glæder mig til at komme over og se en masse nye flunkende stoffer, syteknik og den nyeste trend indenfor håndarbejde og hobby. Det skal nok blive en alle tiders god oplevelse og med forventninger om en masse indtryk og ideer, vil vi stå godt rustet, når vi på mandag kører til et stort og – billigt stofcenter i Videbæk :-)

Jeg er bare så glad, så jeg kunne slet ikke lade være med at købe en othellolagkage med hjem til eftermiddagskaffen, da jeg var ude at handle. At jeg så glemte smør og mælk er en anden sag. I eftermiddag sad vi så indenfor og hyggede og smovsede, mens der udenfor var skiftevis solskin og regnbyger. Her i aften har vi set film og Carlo serverede varmt kakaomælk med en Bailey i. Uhm – det var guf. Når jeg har skrevet færdigt her, vil jeg skrive lidt mere på en bestillingssang og så er det snart Ole Lukkeøje tid. Jeg er godt tilfreds, for mit hængeparti – oplæg fra Aktivitetsudvalget i Sejlklubben - er blevet skrevet, redigeret og sendt til vores formand, så det kan komme med i næste klubblad.

Det var ordene, som jeg havde valgt, at vælge at skrive i aften. Stadig undrer jeg mig over, hvad det er, der gør, at der for tiden er så mange oplevelser og tilbud til mig.

Jeg håber, at I har haft en god dag og jeg vil gerne sige GOD SØNDAG til jer.

Hyggehejsa fra en drømmende Nellemor.