Det er længe siden, du har hørt fra mig, du kære dagbog - men november og december er jo nogle travle måneder! ;-)

Min mand har halsbetændelse (igen, igen). Det er 2. gang på 2 uger, den stakkel!! Lige nu ligger han inde i sengen og sover ret tungt. Han har en virusbetændelse, så det eneste der hjælper er hvile, kold is (køler halsen ned, så man lettere kan synke o.s.v.) varm kakao og en masse (mener bunker!!) af halspastiller. Vi skulle have besøgt et vennepar til noget spisning i aften, men det bliver det så ikke til. I morgen skal jeg til præste-ordinering og min mand skulle have været til julefrokost (det kommer han ikke), på fredag skulle min svigermor komme på besøg og blive til mandag - men, det har vi netop måtte aflyse fordi min mand ikke bliver rask til på fredag.

I mandags var jeg juleafslutningen af koret - det var ikke fordi vi gjorde det helt store ud af det - faktisk har vi endnu ikke sunget èn eneste julesang (hvilket jeg ellers meget gerne ville...) - men, vi fik da sunget nogle sange og ønsket hinanden en rigtig glædelig jul og et "på gensyn" d. 3. jan. 2005. Jeg elsker at synge, men, når jeg har fået et bedre nodekendskab, vil jeg finde et andet kor, hvor man også gør noget ud af det sociale. Det er lidt underligt, at man i den 5 min. pause man har, ikke snakker med hinanden - joh, vi snakker 2 og 2, men der er næsten igen, som kender hinandens navne og det eer nu altså ret underligt! Mærkeligt at komme et sted i 3½ måned, hver eneste mandag og så, når sæsonen er slut - kender man ikke hinanden bedre, end man gjorde da vi alle startede. Tjah, efter næste sæson, skal jeg finde mig et andet kor (jeg tager lige en sæson mere med, for det kan jo være, at det ændre sig...).

Min bedste veninde, har utrolig travlt for tiden, så jeg ser hende ikke helt så meget, som jeg ville ønske. Før i tiden sås vi, ca. hver 14. dag - nu går der gerne 1 måned og nogle gange (desværre!!!) mere. Men heldigvis er telefonen jo opfundet, så hun er kun et ring væk, men ærgeligt, når man så gerne vil kramme hende og fortælle hende, ansigt til ansigt, hvor meget man elsker hende.

Jeg var til julefrokost på min mands arbejde i fredags. I mandags fik han så, at vide af een af hans arbejdskollegaer, at han havde frygtet det (med at koner/kærester/mænd skulle med), men, at jeg have gjort det til en succes, for jeg var så nem, at snakke med - hvorefter min mand så havde svare "Ja, hende kan man godt have med". Jeg morede mig meget og jeg lærte nogle søde menneske at kende - nogle mennesker, som jeg gerne vil se igen og derfor, får de snart en middagsinvitation.

Nå,, nu vil jeg i gang med, at lave noget aftensmad til os.

Ses, du kære.