Det har været en hård men også en hyggelig weekend ! Desværre har jeg ikke kunne sove før omkring kl. tre – fire tiden om natten. Det er normal den tid jeg plejer at stå op for at tage på arbejde.

Min far var her ude inden han begyndte at køre. Jeg tømte bilen for alt som ikke er lovpligtig og som han godt kunne undvære.
Han kom med en bemærkning om, at jeg ” kun ” har kørt 10 dage i denne måned, og at det var mange sygedage. Jeg sagde til ham, at det havde jeg ikke selv været herre over !
Jeg kan godt se at det er mange sygedage, specielt når jeg plejer at have imellem 25-30 arbejdsdage om måneden. Normalt er jeg meget dårlig til at holde fri bare for at gøre det. Mit arbejde giver mig utrolig meget udover min løn, og jeg vil næsten påstå, at jeg delvis er blevet afhængig af det ;-)
Men lige nu savner jeg det ikke engang !

Vi kom ind på lægerne i den lægehus som vi begge benytter. Han mener at den læge som jeg har brugt de sidste mange år, er som at snakke til en dør når det gælder det psykiske. Det er bestemt ikke den oplevelse jeg har af ham.
Han mente at, en nu afdød læge havde været den bedste af dem alle. Egentlig meget sjovt at vi skulle komme til at tale om det, da min søster og jeg også havde talt om dette emne i weekenden. Vi har begge den opfattelse, at vores mor ( som også benyttede den afdøde læge ) skulle have haft en psykisk diagnose, og været behandlet derfor. Min far gik i forsvar og sagde, at lægen havde sagt at hun ikke fejlede noget !

Men når en kvinde flere gang igennem livet prøver at begå selvmord og ikke får hjælp. Når en voksen kvinde har et unaturlig forhold til hendes far, og som hun helst skulle tale med mindst 2-3 gange om dagen. Der gik under 1½ år efter hans død, til hendes sidste selvmordsforsøg lykkes. Min far har altid sagt, at han var udmærket klar over at han var mand nr. 2 i min mors liv, og at der var ingen der kunne konkurrere med hendes far !
Jeg kan huske at hun ofte var ved læge, og hver gang skrev hun en seddel med mindst 8-10 punkter som hun skulle tale med lægen om. Jeg ved ikke om en diagnosticering og medicin kunne have redet hendes liv på sigt, men jeg / vi ( min søster og jeg ) er overbevist om at havde det været i dag, så var hun kommet i behandling.

Claus var sød og tage med ned på gården i dag. Jeg havde ikke meget lyst til at køre selv, men ville ikke ” tvinge ” ham til at tage med ! Han har også sagt at han tager med til Tyskland i morgen ;-) Han har været en uundværlig støtte, og vil gøre alt for at hjælpe mig med at lande på begge fødder igen. Jeg er ham dybt taknemlig, og kan hvis det kan lade sig gøre, kun værdsætte ham endnu højere end jeg i forvejen gør.

Det ser ud til at det bliver sent igen i nat. Jeg er overhoved ikke træt, og ved at hvis jeg går i seng nu, vil jeg havde svært ved at finde ro. Tre gange øv.