18 år siden

Møde med yndlingshade ex´en

Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
7 år siden
En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
11 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
8 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
9 år siden
Barndomsdrømme - Kasper L...
Kasper Lund ...
7 år siden
Højskoleophold.
Hanna Fink (...
8 år siden
Gamle skole
Nikitaolsen1
9 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
16 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
7 år siden
Rocketman - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
At skrive
Josephine Lø...
9 år siden
10.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
11 år siden
Luftforandring.
Neola
3 år siden
råb
Halina Abram...
6 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
6 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
11 år siden
Skavanker
David Hansen...
1 måned, 20 dage siden
Hverdag
Hanna Fink (...
5 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
11 år siden
Dawn Under
Ruth Christe...
7 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
6 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
11 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
7 år siden
Hvem tror vi, at vi er?
Bella Donals...
7 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
10 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
6 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
10 år siden
Pigsen
Poul Brasch ...
10 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
11 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
27 dage siden
savføre
Peter
10 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
2 år siden
Kære DagBob

Alle har en, i det mindste når de er i et parforhold. Bob har ikke noget parforhold, men det skal da ikke være en grund til at snyde sig selv for den småneurotiske oplevelse det er, at have en yndlingshadeexkæreste. Altså ikke en ens egen exkæreste, nej en kærestes exkæreste, som man af en eller anden grund bare har et mere anstrengt forhold til, end man ellers normalt går rundt og har til andre mennesker.

Bobs yndlingshadeex, er muligvis slet ikke en ex. Bob er aldrig blevet introduceret, har aldrig hørt andet om vedkommende, end at han boede et sted på Østerbro, og har ikke så meget som fået vedkommendes udseende beskrevet. Alligevel er Bob ualmindeligt sikker på, at den her fyr som Bob ind imellem ser oppe i Parken, når Bob i et, som oftest forgæves, men altid helhjertet, forsøg på at blive kæmpestor og stærk, tager i SATS for at løfte lidt i nogle til formålet fremstillede vægte, kender Bobs store kærlighed, og hende kender man ikke bare, uden der er fysisk samvær med i billedet.

Kald det neuroser, kald det intuition, Bob er ligeglad, Bob VED den her fyr har kysset med hans livs kærlighed, og selvom det nu er 3 år siden det sluttede (og den stakkels fyr muligvis aldrig har mødt omtalte pige), så hader Bob ham af et godt hjerte. Ja intet mindre end had, men det er altså også svært at holde af ham:

Manden er vel omkring 1.90, ser pisselorte godt ud, går altid i tjekket tøj, selvom han bare træner, hans krop er nærmest fornærmende velholdt, hans hår er super tjekket, han danser og så er han uden tvivl model (eller danser for store stjerner...vides ikke, men han rejser helt sikkert jorden rundt og tjener kassen!!!). Er det måske ikke bare decideret klamt måske?
Hrmpf...heldigvis er Bob ikke sygeligt jaloux anlagt, og han kunne heldigvis heller aldrig drømme om at fine fryd i tanken om, at denne adonis måtte blive udsat for et alvorligt uheld, der for evigt ville henvise ham til et liv bundet til en rullestol, måske på et plejehjem.

Bob er heldigvis derimod så moden, at da han idag så fyren, vi kunne jo kalde ham X for nemheds skyld, oppe i træningscentret, ligge og træne, hurtigt rystede den ubehagelige oplevelse af sig, og nærmest ikke skænkede X en tanke, og kun lidt holdt øje med hvor han nu var gået hen, altimens han krydsede fingrene, og håbede at X var færdig med dagens træning, og snart ville gå hjem (og måske blive kørt ned af en fortravlet fodboldfan, på vej til kamp i Parken), så Bob kunne træne i fred.

Men X havde fandeme den frækhed at blive. Så blev han lige ved med at træne, som om han troede han ejede det hele. Store idiot. Så Bob måtte revurdere sin træningsindsats, så han kunne træne nogle maskiner væk fra dumme X.

Ganske som Bob går og skuler til X, men diskret naturligvis, går X også og skuler til Bob. Det har han gjort i 2 år nu. Bob er begyndt at komme en smule i tvivl om X nu også er x, eller om han måske i virkeligheden blot er bøsse, og føler sig smigret over at Bob går og kigger efter ham. Det er ikke usandsynligt, men det ville ødelægge alt for Bob, som så ville være nødt til at finde en ny yndlingshadeex, så han får ikke lov til at være bøsse.

Heldigvis gik X ned i bad, ca. samtidig med at Bob satte sig til rette på cyklen, til 45 min. cykeltur. Så ville han vel være færdig med at bade, når Bob kom ned, så Bob slap for at skulle glo på den krop der garanteret havde begejstret Bobs ex utallige gange. Ufff....
Men næ nej. Den her ballademager sad i saunaen da Bob kom derind. I et kort sekund overvejede Bob at vende om, men eftersom han allerede var halvt inde i saunaen, ville det se dumt ud, og endegyldigt afsløre overfor X, at Bob var på sporet af hans ugerninger. Så Bob måtte gå i sauna med X, som dog forsøgte at overbevise Bob om at han skulle holde fast i bøsseteorien, ved demonstrativt at vende sig så han sad i retning mod Bob, med spredte ben, så Bob havde haft frit udsyn til Ex´s beskidte udstyr, hvis ikke at Bob havde haft så travlt med at glo ned i gulvet og lade som ingenting.

Bob forlod hurtigt saunaen, og lod X sidde og stege. Bob gad i hvert fald ikke skulle klæde om med X. Det havde X dog tilsyneladende ikke helt forstået, så han kom kækt valsende ud af saunaen kort tid efter Bob. Selv X´s håndklæde var sgu´ mere tjekket end Bobs, tænkte Bob, mens hans indædte modvilje mod X steg til nye, og hidtil uanede, højder. Var der dog overhovedet ikke noget Bob kunne gøre bedre end den nar? Bob øjnede en redning, da han så de sko X hev frem fra skabet. HA!!! Der slår jeg ham med flere længder tænkte Bob, indtil han kom i tanke om at han til lejligheden havde valgt at iføre sig sine Meindl læder vandrestøvler. Ahhh...for fanden da også, hvorfor skulle det også lige ske idag???

Bob kørte hjem, psykisk nedbrudt, deprimeret, nedtrykt, og først og fremmest slået!!! Når Bob bliber stor, skal han eddermame banke X...det store dumme drog :-(

Bob - Altid velovervejet og fornuftig :-D

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Møde med yndlingshade ex´en er publiceret 04/12-2005 21:11 af ShopBob.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.