19 år siden

Kræft som 17-årig

15.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Tak Til Personen, Der Stj...
Kianna Kitte...
3 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
6 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
10 år siden
Fremtid og nutid
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
11 år siden
Flot fyr.
Ruth Christe...
8 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
7 år siden
Livsperspektiv
Flickarocks
10 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
I'm back!
Gittepigen
11 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
2 år siden
Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
10 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
10 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
12 år siden
Patte har måske kræft! :s Jeg ved ikke så meget om det, jeg har slet ikke nået at se ham.. Han blev nød til at ringe til mig og sige det, for vi ses jo aldrig. Jeg ved bare ikke om jeg kan tage ham hundrede procent alvorligt! Han er typen der lyver om rigtig mange ting! Men den slags laver man vel ikke sjov med?
Han har alle symptomer på lympfe(?)-kræft og har været til lægen, men lige nu er hna åbenbart på venteliste til at få foretaget de sidste prøver.
Jeg har så svært ved at forstå at det måske er rigtigt! Kræft som 17-årig?

Jeg vil ikke miste ham. Vi skulle have været flyttet sammen, han er den person i verden jeg frivilligt har brugt mest tid sammen med! Det bliver helt tomt hvis han dør. Og hvis han er syg.. Kemoterapi og den måde han langsomt forsvinder på. Jeg har så mange skræmmebilleder i hovedet. Jeg kender ikke meget til kræft, det har aldrig rigtig været så tæt på. Min morfar havde det i maven, men han blev operaret og så var det væk. Min mor havde det i livmoderen før jeg blev født, men hun er også blevet opereret.
Jeg forstår ikke hvorfor Patte ikke bliver opereret. Lympfe-kræft, det er vist noget med halsen. Jeg ved ikke engang om det kan fjernes, men er det ikke sådan med kræft at det spreder sig?

Så skal de ikke bare skynde sig at fjerne det fra ham!?
Det stresser mig at jeg ved så lidt, men det går mig ikke så meget på, fordi jeg er så langt væk fra ham. Det ene øjeblik har jeg nærmest glemt det! Weird ikke?

Jeg kan mærke nogle gange at det går mig meget på. Lige i starten der tuede jeg bare, men nu er det anderledes. Mine forældre ved det godt, men de vil ikke snakke om det, og de virker ligeglade. De vil heller ikke se at jeg græder, de trøster mig ikke. Her på skolen kunne jeg garanteret snakke med mange om det, men fuck hvor er det svært. Jeg ved jo ikke hvad jeg skal sige, jeg er bare pårørende, det er ham det er slemt for...

Hvis Gud tager ham fra mig bliver jeg sindssyg. Hvis han dør mens jeg er i USA hvad så? Skal jeg hjem til hans begravelse? Eller fjerner de det bare ved en lille operation. 4 knuder, det sagde han at han havde..

Jeg ved for lidt om det her. Jeg bliver hysterisk. Jeg løber væk fra det...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kræft som 17-årig er publiceret 19/04-2006 10:37 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.