18 år siden

Kræft som 17-årig

Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
9 år siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
14 år siden
Tanker, om mig, livet, nu...
PernilleBB
2 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
8 år siden
Kære natbog (X)
Olivia Birch...
9 år siden
Rygestop
David Hansen...
1 måned, 29 dage siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
10 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Et digt
Peter Munk (...
10 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
2 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
9 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
6 år siden
Taber-tangoen
Ansu Orheim ...
17 dage siden
Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
9 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Patte har måske kræft! :s Jeg ved ikke så meget om det, jeg har slet ikke nået at se ham.. Han blev nød til at ringe til mig og sige det, for vi ses jo aldrig. Jeg ved bare ikke om jeg kan tage ham hundrede procent alvorligt! Han er typen der lyver om rigtig mange ting! Men den slags laver man vel ikke sjov med?
Han har alle symptomer på lympfe(?)-kræft og har været til lægen, men lige nu er hna åbenbart på venteliste til at få foretaget de sidste prøver.
Jeg har så svært ved at forstå at det måske er rigtigt! Kræft som 17-årig?

Jeg vil ikke miste ham. Vi skulle have været flyttet sammen, han er den person i verden jeg frivilligt har brugt mest tid sammen med! Det bliver helt tomt hvis han dør. Og hvis han er syg.. Kemoterapi og den måde han langsomt forsvinder på. Jeg har så mange skræmmebilleder i hovedet. Jeg kender ikke meget til kræft, det har aldrig rigtig været så tæt på. Min morfar havde det i maven, men han blev operaret og så var det væk. Min mor havde det i livmoderen før jeg blev født, men hun er også blevet opereret.
Jeg forstår ikke hvorfor Patte ikke bliver opereret. Lympfe-kræft, det er vist noget med halsen. Jeg ved ikke engang om det kan fjernes, men er det ikke sådan med kræft at det spreder sig?

Så skal de ikke bare skynde sig at fjerne det fra ham!?
Det stresser mig at jeg ved så lidt, men det går mig ikke så meget på, fordi jeg er så langt væk fra ham. Det ene øjeblik har jeg nærmest glemt det! Weird ikke?

Jeg kan mærke nogle gange at det går mig meget på. Lige i starten der tuede jeg bare, men nu er det anderledes. Mine forældre ved det godt, men de vil ikke snakke om det, og de virker ligeglade. De vil heller ikke se at jeg græder, de trøster mig ikke. Her på skolen kunne jeg garanteret snakke med mange om det, men fuck hvor er det svært. Jeg ved jo ikke hvad jeg skal sige, jeg er bare pårørende, det er ham det er slemt for...

Hvis Gud tager ham fra mig bliver jeg sindssyg. Hvis han dør mens jeg er i USA hvad så? Skal jeg hjem til hans begravelse? Eller fjerner de det bare ved en lille operation. 4 knuder, det sagde han at han havde..

Jeg ved for lidt om det her. Jeg bliver hysterisk. Jeg løber væk fra det...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kræft som 17-årig er publiceret 19/04-2006 10:37 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.