Det er egentlig fantastisk hvad ens krop kan holde til. det er fantastisk hvilken styrke ens psyke har, når den skal. jeg tror aldrig jeg har arbejdet så meget her for tiden, og jo, selvfølgelig kunne jeg sige nej, men når man er lidt trængt økonomisk, bliver man bare nødt til det.

men selvom jeg har kravlet på arbejde de sidste par dage, er det som om jeg kan rette mig op og finde ressourcer jeg anede, at jeg havde, lige så snart jeg ser mine kolleger, som ligner lige så meget en maltrakteret kat, som jeg selv.
vi ligner alle sammen lort, og det forbinder og giver styrke..ha..ha. og udover min kæreste, er mine kolleger sgu de eneste jeg virkelig kan være grim sammen med og være ligeglad, fordi vi er alle grimme. små øjne, grå, slattent hud og en krop der gør ondt overalt. og stadigvæk gør vi det vi kan for at vores gæster får en uforglemmelig aften, en uforglemmlig julefrokost.

det er mærkelig. jo mere smadret jeg er, jo bedre end tjener er jeg, underligt nok. måske er den der professionelle maske lidt mere tynd og gennemtrænelig, når poserne under øjnene, hænger så langt nede på kroppen, at de smelter sammen med brysterne.

men for fanden hvor har jeg haft det sjovt! det er sgu langt tid siden jeg har grinet så meget på arbejde. det er som om det holder een oppe, giver mere energi og overskud, selvom jeg tit kan høre den der skærende lyd fra fælgerne, og se de små mørkegule gnister fyge omkring mig. At køre på fælgerne har fået en ny betydning for mig, for det er det jeg har gjort de sidste to måneder.
igen bliver jeg bekræftet i at der altid er positive sider af negative ting, men måske er det fordi jeg lægger mærke til dem og plejer dem, holder fast i dem og gør dem større.

det ved jeg ikke, men det virker!

Alligevel glæder jeg mig til juleferien, alligevel glæder jeg mig til i morgen, hvor det er vores tur til at have julefrokost (selfølgelig uden julemad!!!) at være sammen med mine fantastiske kolleger som altid har været min anden familie, på en anden måde. at vi i morgen kan være sammen, uden hele tiden at skal have et øje på gæsterne, men nu kan koncentrere os om hinanden.

jeg har tre arbejdsdage tilbage og så skal jeg have samlet op. alt andet i mit liv er skubbet hen til efter den 16, hvor hotellet lukker, så det bliver rart at fordybe sig igen, at være sammen med min dejlige kæreste, venner og familie. Aaahhhhh!!!

jeg har tabt mig 5 kg i den sidste tid. den nederdel, der sad malet på mig, da jeg lige var kommet hjem fra spanien, kan nu næsten hives over hofterne, selvom den er spændt. så nu er det snart min tur til at smæske mig og hygge mig. ren afslapning, opg jeg har sgu fortjent det. det har vi alle sammen.

jeg kan heller ikke huske hvordan det er at have mit eget tøj på. hvad for noget tøj HAR jeg egentlig? Uniformen har været min følgesvend, mit nattøj næsten, og den vidner om kampe med grønlangkål, risalamande, en knap er faldet i kampens hede, ligeså en syning, efter voldsomme kampe med tonsvis af kasser julebryg. mine fødder er vokset sammen til to klumper, et virvar, en kluddermutter af negle og tæer, ingen ved hvem hinanden er, de er ligeså forbundet som mine kolleger og jeg, og lugter lige så meget.
men jeg elsker at være tjener! mange vil sikkert synes det er noget mærkeligt noget at elske. fordi det kan da ikke være svært at være tjener, tænker de, man skal vel bare bære to tallerkner! men det er uvidende mennesker der tænker sådan!

nogle vil nok mene det er nedværdigende, men de ved heller ingenting, og andre vil nok hade at sku.lle føle sig som andres slaver, men igen....sådan er det ikke.
jeg elsker det. jeg elsker uforudsigeligheden, jeg elsker det hårde abejde, jeg elsker at gøre mit bedste for a gæsten får en dejlig og de fleste mennesker er bare så dejlige. de giver mig meget tilbage og at se deres glade øjne og høre deres tak, kan få mig til at flyve.

jeg elsker at have flere bolde i luften, jeg elsker ansvaret, men mest af alt så elsker hvad der sker ude i kulissen. ja, jargonen er ikke for svage sjæle, men så galt er det heller ikke. der er plads til sindsyge indslag, så længe man har styr på gæsterne og om man er inspektør, overtjener eller kokkeelev. spas og sjov hele tiden. mavekramperne er hele tiden i arbejde. og gæsterne elsker det, når overtjeneren har sat et skilt på ryggen af en tjener, hvor der står "præmietyr". de er ved at brække sig af grin sammen med os andre. når en tjener, lige inden gæsterne kommer, pludselig vælger at stå på hænder gennem resturanten. Skide være med at det er et fint hotel, skide være være med snobmentaliteten. Det er mennesker. og det er så fedt!

Jeg elsker sgu Hvide hus. det er bare synd at der ingen prestige er i at være tjener længere. folk ved ikke hvad de glip af, men hver sin smag.
jeg vile bare ønske at dem der har fordomme overfor faget, ville åbne sig lidt. jeg er ikke flov over det, tværtimod!