Sad pludselig med en masse tanker, og efter at have læst debatrummet herinde, er de fløjet væk - hø! (skulle have startet med dagbogs-stikord åbenbart).

Men en ting slog mig kan jeg da huske - det var tanken "hvilke stunder er mine bedste indtil nu" - og hov... en anden var "alder".

Alder:
Hvad betyder alder? selv har jeg i over 20 år ikke haft det for godt med jævnaldrende, især ikke hvis de var af samme køn.
Hvorfor? er det rent psykologisk?
Er det "livs-erfaring"? På nogle punkter er jeg umoden, og andre (var) jeg for moden i en tidlig alder - erfaringer igennem årene.
Sjovt nok er flere af dem jeg har talt med/taler med min. 10 år ældre end jeg selv er - flere ca. som min "moar", som jeg holder meget af, og har det godt sammen med.

Da jeg var ung (hey, teenager før! internettet kom frem for alle) var der også flere gange hvor fyre ældre end mig (og vi taler ikke bare om 5år) fortalte mig om deres kærlighed og at de ville vente *bla* - de opnåede kun at jeg trak mig når jeg så dem irl, for det kunne jeg som så ung ikke forholde mig til, men blev skræmt.

Nu da jeg er "gammel" føler jeg mig meget mere umoden end da jeg var ung. Som om jeg er gået istå modningsmæssigt, selvom jeg har mere viden end dengang - måske det blot er i erkendelse af, at uanset alder får man mere viden og bliver mere moden hele tiden?! Da man var helt ung, mente man jo at man vidste alt og var SÅ moden?

Søster - blot 14år, men at se hende og have en gode kontakt vi har, har måske også noget at sige? Ikke at hun er alvidende osv - men at se at hun er moden og voksen, samtidig med at hun jo bestemt har ungdommens "naive" tro på at det er sandheden, hmm ja, kan ikke udtrykke hvad jeg mener lige der.

Mor - da jeg var lille sagde jeg engang til hende (mens hun og jeg købte min julegave til hende fra mig - et par vanter!) at når man bliver 30 er man gammmmmmel..
I dag er jeg selv 30, og føler mig ikke gammel, blot nået det 1. trin for "nu skal man have nået.....".

Føler mig, som sagt, egentlig umoden og bagefter min alder - mangler "mødrende viden" og "husmorens energi" - hmmm... tror egentlig at det i erkendelse af de fejl og mangler jeg har, i forhold til de ønsker jeg har om mig og mit liv! (et lys går op for mig mens jeg skriver).
Mon de tanker kommer i forlængelse af søs på 22 lige har været her i en lille uge med hendes 2 øgler (på 2 1/4år og 10mdr)? - og de tanker jeg fik mens hun var her.
I ved alle, vi har alle ideer og holdinger omkring opdragelse, som så evt. ændres med tiden, især hvis man får børn *gg*

Som jeg skrev tidl. mente jeg som lille at man var gammel når man blev 30... dengang var jeg nok lige fyldt 5 år - og min mor var dermed knap 24år.
Tænk, jeg var med til min mors 30års fødselsdag :o - og der holdte jeg min 1. tale i en forsamling + lavede min 1. gang til mor *Gg* nuuusert - desværre er intet af det gemt.

I år fylder svigerfar 70 - og min mor 50år.
Tænk... min mor 50år? I mine øjne er hun ikke blevet mere end ca 35, og jeg kan slet ikke forholde mig til at hun bliver 50. Det virker på mig som....
Ja, det virker på mig som om at hun nu bliver endnu en ordentlig portion ældre. Mor bliver ikke mere end 35 i mit hoved, heller ikke selvom min mormor er død (ikke engang 70år gammel), min mor er blevet mormor, fysikken ændrer sig, og der er da kommet flere rynker osv. men nej, ældre bliver hun bare ikke.

Hvorfor "går det mig på" at mor fylder 50? det er jo blot et tal?
Er det fordi jeg er bange for at miste? (føler jeg ikke).
Synes bare at de 50 for mig er "gammelt", ligesom da jeg var 5 år og mente at 30 var langt ude - længere ude end min mor ville blive.
Hvad vil jeg selv mene om det hele når/hvis jeg bliver 50?
Underligt som tallene kan dreje ens hjerne...

Hov.. og så var der "de bedste stunder" - dem har jeg slet ikke nævnt endnu, og var egentlig det jeg ville skrive om - suk... ja, hjernen her er et stort kaos, men hvad er det man sige om genier, kaos og rod? (når bare man selv! kan finde tingene er det vel ok?!)

Men hvilke stunder har været de bedste?
Der er vist mange, men nogle skiller sig nok ud....

Jeg var været 3-4år. Var syg, og mor og jeg lå i dobbeltsengen med hunden (der ellers ikke måtte være på 1. salen), børnebøger og da hjemis kom forbi, købte mor isbåde... så fik vi sådan en i sengen.

Vandretur i kbh, mor og jeg alene, jeg var i gips fra hofte til begge tå-sæt.

Weekend med manden i kbh "på 9." - også i sengen... ren snak, hygge og sjov.. og pizza, franskbrød med leverpostej.. tsk, men det var virkelig..

Hvorfor se tilbage?
Tror det er fordi at jeg synes af sidste weekend var vidunderlig - lørdag var geocaching med hundene i en skov, mexikansk i sengen og råhygge...
Søndag, øhh.. tror det næsten kun var sengen og ren råhygge - det var så længe siden at jeg havde det som der, og det var så rart....

Nå, må hellere stoppe lidt, og komme videre, har bare ikke nået det jeg ville idag, men det er der intet nyt i :$