Onsdag den 23. april 2008 Fremtidens ældrepleje

Jeg var spændt og havde glædet mig, jeg skulle til ”Fremtidens ældrepleje – Hvor skal hænderne komme fra”. Debat og teater aften om Sosu’ernes arbejdsvilkår og en værdig ældre omsorg.

Alt var hektisk og jeg var stresset før jeg skulle af sted for Else havde arbejdet over, men som aftalt klokken 18.25 holdt min ledsager foran døren og jeg var klar. Lidt nevøs for det var første gang jeg skulle køre med den nye ledsager, men vi var straks på bølgelængde.

Bortset fra dem der havde arrangeret det, var vi de første og vi snakkede om bare vi nu ikke blev de eneste, men det blev vi ikke, selvom der sagtens kunne have været mange flere, hvilket var synd. Aftenen var arrangeret af SF og Socialdemokraterne i Sorø.

Efter velkomsten var det politikerne der lagde ud. Der var inviteret fra Venstre, Konservative, SF og Socialdemokraterne. Men politikerne fra Venstre og Konservative meldte afbud i sidste øjeblik med undskyldning på konflikten. Men Astrid Krag fra SF og Thomas Adelskov fra Socialdemokratiet fortalte om konflikten og de manglende hænder.

Bagefter var det Duet teaterets tur og vores, altså publikums. Vi skulle sætte os sammen 3 – 4 og så finde et oplæg til teateret ud fra oplevelser eller problem stillinger. Jeg var sammen med en min ledsager, en journalist og to damer. Jeg fortalte dem om damen i kørestolen i venteværelset, sidste uge, da jeg var på hospitalet, og en dame kom hen og spurgte om de måtte bruge den om min telefonveninde, og det måtte de da godt.

Nu bad spillelederen om at få at vide hvad vi havde besluttet os til. Det var ikke rigtig nogen der ville begynde, men det gjorde jeg så og jeg fortalte om min oplevelse i venteværelset og det ville de så bruge til at lave et skuespil over.

Den ene af skuespillerne var damen i kørestolen og den anden var plejehjems hjælperen. Det startede med at damen i kørestolen skulle på toilettet, men det måtte hun ikke for hjælperen, hun svarede: ”Det kan du ikke nu, det er jo ikke så længe siden sidst, og det tager alt for lang tid”. ”Jamen skal jeg så holde mig”, hviskede damen. Men hviske det gjorde hjælperen ikke. ”Ja, eller du kan tisse i din ble”, svarede hun så alle i venteværelset kunne høre hende. Tiden gik og så spurgte damen forsigtigt: ”Jeg er tørstig, kan jeg få et glas vand”. ”Nej, det kan du ikke for så skal du tisse hele tiden, og det kan vi jo ikke have, vel!”, lød svaret. Til sidst kom bilen der skulle køre dem hjem, men liften virkede ikke. Chaufføren spurgte så om ikke de kunne løfte damen op i bilen, men det ville hjælperen ikke, så de måtte vente til der kom en anden bil. Og her sluttede det så, for jeg vidste ikke mere, for jeg var selv blev hentet før den stakkels dame blev kørt hjem. Vi blev spurgt om hvad vi skulle kalde det, og jeg svarede frustration, fordi jeg var meget frustreret fordi jeg ikke kunne gøre noget for at hjælpe damen. Så var der diskussion om stykket, om det jeg havde oplevet i venteværelset for nogle uger siden.

Der var tre stykker mere, det ene var en udenlandsk dame der arbejde på et plejehjem og var med til vagtplanlægningen, og det var ikke så godt for hun blev faktisk mobbet af hendes kollegaer. Og her diskuterede vi om der var kommet mange udlændinge i sundhedssektoren og der var sprogproblemer både mellem kollegaer og patienter. Det tredje stykke var en dødende, hvor der var en der skulle passe hende, den sidste tid, men så kom visitatoren, og sagde at hun jo skulle gå klokken 16, og der ville ikke komme nogen anden, for det var der ikke lige sat tid af til, de havde jo regnet med det var gået lidt hurtigere. Det sidste handlede om en dame der havde diabetes og hele tiden kom der en ny hjemmehjælper, så hun skulle forklare om sine medicin og hvor alting var.

Det var en fantastisk oplevelse, og en anden måde at diskutere problemerne på. Til sidst fik politikerne lov til at kommenter og slutte af, og så var den aften slut. Desværre syntes jeg ikke der var så mange som der burde være og det var synd, for de ved ikke hvad de gik glip af. En anderledes debat aften. Det var min ledsager og mig enige om, da vi kørte hjem, og jeg var meget træt, så jeg gik en hurtig tur med Steffi (hunden) og så lige i seng, hvor jeg lå og tænkte på alt det jeg havde oplevet den aften.