Det er søndag, jeg har det underligt.

Jeg har været sammen med fyr torsdag, sov med ham fredag nat sent og har nu været sammen med ham helt til imorges...kl. 15. Det er længe... det er ultra naturligt og dejligt og vi hygger os. Momentært bliver jeg bange for at han keder sig... og så spørger jeg ham.... og så går det op for mig, at det måske er mig der er restløs og keder sig og ikke ham. Han er ung... han går op i fremmedord, på den måde jeg kender så godt fra mine drengevenner... hvilket de heldigvis efterhånden er vokset fra... men nu er jeg kommet ind i ... et nyt kuld?

Fyr har venner, god humør, lune, de er sjove at hænge ud med... og jeg føler mig hjemme, kender chargonen, er vant til at være ene lidt grovere pige i præcis den type flok af lidt forfinede meget bevidste om at være velinformerede drenge (røve!)... men jeg er ikke vant til at være den gamle og den store, snarere omvendt.

Jeg ved ikke helt om jeg kan lide det? Tåle det? Fyr blev noget der lignede jaloux i torsdags, hvor vi havde hængt ud med hans ven hele aftenen. Og jeg havde haft det rigtigt sjovt. Han har en ven, der er et par år ældre og som ser godt ud. Morede mig bare utroligt godt i deres selskab... og fyr var så mærkeligt mut, da vi gik hjem. Han synes hans ven fik noget meget sjovere frem i mig, og var ked af, at vi ikke snakkede så godt... brød sig ikke om, at jeg havde solet mig sådan i vennens opmærksomhed. Han brugte ikke præcis de ord. Men han følte sig usikker. Jeg var målløs. Smigret og glad og ked af det på en gang. Jeg kender jo følelsen simplethen alt alt for godt, og jeg har på ingen måder nogensinde lyst til at få en anden til at føle sig sådan. jeg blev ked af det, men også glad.... glad for ham, fordi han bare sådan turde fortælle det.

Han sagde: 'Jeg er vist ikke jaloux, for det tror jeg ikke ligger til mig, men i min romantiske verden kunne det bare være så lækkert, hvis hende jeg er sammen med IKKE synes min bedste ven er lækrere, selvom om han objektivt set er det - men det er nok urealistisk. På den anden side set, skal jeg jo bare være glad for at du svinger med min bedste ven'...Noget i den stil fik han sagt. Han er så sindssygt cool.

Og jeg kan ikke rigtigt regne ud, hvor det efterlader mig. Det kom bag på mig. Han havde godt nok været en anelse stille, men jeg troede bare det var fordi, vi ikke var alene... hvilket i lige så høj grad var hans skyld som min. Han kunne bare have sendt sin ven hjem. Jeg endte med at invitere min søster også, fordi hun var alene og kedede sig. Det var ret hyggeligt.... og fyr og søs snakkede godt sammen. Men både hun og jeg er ældre... idag grinede vi lidt af det der med, at vi kan huske hvordan vores unge jyde flok altid gjorde en lidt usikre med deres højtravende diskussioner... som de er vokset fra. Men som fyr og venner, stadig er midt i. Mmm, og jeg er så gammel så gammel....

Kom forleden til at formulere for fyr, 'for 17 år siden gik jeg på efterskole, og om 17 år er jeg 50'. SHIT!!!! Det er jo rigtigt. Det kom frem i en samtale, hvor han snakkede om alle de ting, han ikke havde nået i løbet af sin studietid. Pus - for H... og hold din mund! Jeg er så meget ældre... og jeg skal nå hele verden endnu, ved du nok :) Og så kom det med de to gange 17. Smukt frøken. Så smukt... men sandt. Blev helt paf over formuleringen selv...

Ov, nu ringer det på døren