Så er vi kommet hjem igen fra vor sejltur. Hjem og vaske tøj, ordne forskellige småting, pakke og afsted igen i morgen.

Min mand vil atter ud og sejle en tur - denne gang sammen med sønnen og hans kæreste. De vil til Fanø Cup. For Annes og mit vedkommende tager vi på besøg på Århus-kanten hos en veninde og hendes tvillingedøtre, som er jævnaldrende med Anne - og ligeså hesteinteresseret. Foruden os kommer en anden veninde også - så der skal nok blive noget knevren i hønsegården.

Det bliver sikkert godt, at vi komme på sådan lille tøsetur, for mit humør er lidt nedadgående i disse dage. Den gamle følelse af ikke at være god nok er atter dukket op til overfladen. Jeg er meget nærtagende for tiden og analyserer og vurderer hvert ord, der bliver sagt til mig og - så er jeg så forbandet dygtig til at få det vendt, således at jeg bliver bekræftet i mine antagelser. Jo, jo, jeg har det skidt. Hmmm.

Uha - hvor kan jeg brygge på disse mindreværdsfølelser. Jeg konfronterede min mand med mine følelser i går, men han kunne ikke rigtig hjælpe mig. Han sagde til mig, at jeg lige skulle tage og slappe lidt af. At han syntes, at jeg var en dygtig og god kvinde, hustru og mor og at han elskede mig præcis for den, som jeg er. Jeg sidder nu ellers godt dernede i mit sorte hul. Der kan jeg sidde i dagevis og bare have rigtigt ondt af mig selv, hvis det var det jeg ville. MEN --- det vil jeg ikke. Jeg vil ikke have så forbandet ondt af mig selv og jeg vil ikke vågne klokken lort om natten, fordi jeg har de følelser.

Jeg prøver lige at kigge på mig selv igen. Jeg får disse mindreværdsfølelser, fordi jeg tror, at mine omgivelser kigger skævt til mig og taler fordømmende og nedværdigende om mig. Men det gør de jo ikke - og om de gjorde - jamen så var det jo deres eget problem. Hmmm. Det er mine egne antagelser og mine egne tanker, der kører rundt i knolden på mig, og dem vil jeg ikke have der. Jeg har ikke noget at have dem i. Skulle jeg nu være rigtig hård ved mig selv - det skal jeg ikke - så ville jeg sige til mig selv, at jeg faktisk slet ikke kan være bekendt, at tro at nogen kunne finde på at ringeagte mig i den grad.

Nej hunden ligger nok begravet et helt andet sted. Hmmm. Jeg tror, at problemet er, at jeg har dårlig samvittighed over ikke at nå det, som jeg BURDE. Nej, den dur heller ikke. Bør og burde er faktisk kasseret af mit ordforråd. Og, hvad... Jeg når vel det, som jeg mener er nødvendigt og så kommer det andet langs afsted. Så det med den dårlige samvittighed kan jeg heller ikke bruge.

Jeg vil se om jeg istedet kan flytte mit verdensbilled. Jeg vil prøve at se det fra en anden vinkel og få en anden opfattelse - en anden antagelse af mig selv. Jeg vil prøve at flytte mig og se en anden kvinde i spejlet. En kvinde i godt humør. Med overskud til familien. Med gå-på-mod og mange andre positive ting. Jeg vil dog også se en kvinde, der ved at hun kan ryge ned i hullet igen og atter komme i dårligt humør.

Det er altså ikke hel ringe at kunne sætte ord på sit følelsesliv. Nu er det godt to timer siden, at jeg stod op og jeg kan mærke at jeg har det bedre med mig selv. Det skal belønnes med en formiddagslur. Det har jeg vist fortjent. men allerførst og fremmest vil jeg ud i køkkenet og lave en kop kaffe.

Jeg vil videre med min dag. Pas godt på jer selv derude i samfundet - mine evt. læsere - og hav en god dag.

Kærlig hilsen Nellemor.