21 år siden

sikken sommer..!

Flytning
Hanna Fink (...
7 år siden
Gode karakterer og en for...
Camilla Ahle...
5 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Torsdag d. 3/8-2018
Smukke Emma
5 år siden
Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
4 år siden
Dagen tiltaget 5 timer og...
Hanna Fink (...
10 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
8 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
9 år siden
Når lykken holder ferie.....
Marlene Gran...
11 år siden
Firserdate
Tine Sønder ...
11 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
6 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
7 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
9 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
10 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
15 år siden
Det er ikke let
Baru
1 år, 9 måneder siden
Udstilling
Hanna Fink (...
11 år siden
Så er det snart juleferie...
Michala Esch...
15 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
9 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
11 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
9 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
28 dage siden
Karmacowboybukser og andr...
Olivia Birch...
9 år siden
Ryddedag
Sunstar31
9 år siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
7 år siden
Iiihhh du godeste...!!!
Halvanden måned siden jeg sidst har skrevet dagbog - det er da vist ikke sket før i min fyldepenne-tid, tror jeg...

Det har været sommer, er sommer, og sikke en sommer, hvor der bare har været oplevelse på oplevelse på oplevelse.

Der har været fyldepenne-træf på Bakken, som er omtalt andre steder, så det vil jeg ikke uddybe nærmere, blot lige sige, at det var et dejligt men alt for kort møde. Håber det sker igen næste sommer med masser af tid til rådighed...)))

Derefter blev mine tvillingepiger studenter, og det er jo bare et stort og stolt øjeblik for et moderhjerte, både den dag hatten sættes på og den dag, eksamensbeviserne overrækkes. Mine piger har gået på kost-gymnasie i Ringkøbing, så det var jo hele to dage, jeg måtte afsted derover. Lidt underligt den første dag, hvor de begge fik hattene på..., for selvfølgelig var deres egen far der, dvs min første mand, og desuden var min nr.2 ex-mand der også, fordi pigerne gerne ville se ham på den dag. Alt var helt OK, men det var nu lidt underligt at være der sammen med begge mine ex-mænd..! Hele familien var samlet den dag, bortset fra Lene, der havde 9.kl. Afslutning herhjemme, dvs at de to ældste døtre og svigersønner kom fra København også.
Da al denne studenter-festivitas var overstået, flyttede den ene tvillingepige herhjem til mig for en kort bemærkning, indtil hun kunne finde noget andet at bo i. Hun har nu boet her en måned, men er netop i disse dage flyttet i en lille lejlighed i Vejle.

Så var der Sct.Hans, og jeg var bare så glad for at kunne tage Peter, Lene og Birthe med i Geografisk have i Kolding. Jeg glædede mig til at vise Peter haven på denne aften, der plejer at være så dejlig - og ja, det var den jo, men det regnede.....!!! Meget passende blev båltalen holdt af meteorolog Jesper Theilgaard......

Den sidste weekend i juni tog Lene og jeg til det nordjyske, op til Peter, hvor vi sammen med gode venner var til Nibe-festival. Sådan noget har jeg jo aldrig prøvet før, men sommetider kalder Peter mig for "teenager", og så er det vel ikke for tidligt også at få erfaringer på det område, vel ? Det var nu også en god oplevelse, skønt vejr, masser af musik og godt humør, bl.a. fik jeg for første gang set Kim Larsen live ...
Samme weekend holdt vi fødselsdag for Peters 9-årige søn, hvor hele Peters familie var tilstede. Det er nu ikke første gang, jeg har mødt dem, men jeg tænker hver gang på, hvor dejlige mennesker, de er alle sammen - jeg føler mig fuldstændig accepteret, og det synes jeg er skønt.

Så fulgte den sidste arbejdsuge inden ferien kunne begynde for alvor. Det var samtidig en uge med forberedelser på alle måder. Indkøb til ferieturen med Peter, og indkøb til min fødselsdag ganske få dage efter hjemkomst fra turen samtidig med de sidste behandlinger til klienter i klinikken.

Langt om længe oprandt så lørdag d. 5. Juli. Peter skulle være dommer i hundekonkurrence fra morgenstunden, så jeg brugte dagen til at pakke til vores tur til Norge. Vi tog afsted lørdag aften, og kom hjem igen i mandags, simpelt hen alletiders tur, som jeg ikke vil gå i detaljer med her, men måske skrive en anden dagbog om på et andet tidspunkt.

I onsdags havde jeg så fødselsdag - rundede det skarpe hjørne..! På forhånd havde jeg ikke rigtigt glædet mig til det, jeg syntes det var et forfærdeligt tal at sætte på min alder, og jeg havde valgt, at jeg ikke ville holde en fest som sådan. Samtidig havde jeg dog ønsket om at samle mine børn omkring mig om muligt, så jeg valgte at holde en slags "åbent hus" for dem, der havde lyst til at besøge mig. Det var bare en succes........ ALLE mine børn og svigerbørn var her, Peters familie incl. hans 3 børn var her, jeg havde besøg af klienter, venner og arbejdskollegaer... Jeg fik blomster, vin og gaver så det næsten var overvældende, bl.a. en spade af Peter, som han selv havde snittet skaftet til, for at den kunne passe netop til mig...!! Det blæste lidt, men ellers var selv vejret jo med mig, så alt foregik i haven omkring grillen i dagens løb, hvor folk selv kunne grille som de havde lyst til.
Da jeg sent om aftenen loggede mig her på pennen fandt jeg jo et hav af dejlige fødselsdagshilsner - så tusind tak til alle..!!!! Også det var jo bestemt med til at gøre dagen ekstra god.

Se, så lykkedes det alligevel at slutte ferien af med en dagbogstekst. Nu er det på tide at finde dynerne, og være frisk til første arbejdsdag i morgen - dejligt, ikke ???


Kærlige tanker til alle
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget sikken sommer..! er publiceret 20/07-2003 23:55 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.