Fuck! Jeg har stadigvaek ikke hoert fra EF, jeg er simpelthen saa vred! Desvaerre er jeg ogsaa nervoes og usikker, to ting jeg ikke har vaeret i omkring 2 aar. Nu er jeg paa bar bund igen, min selvtilled svinder ind hver eneste dag!

Jeg har en mistanke om, at EF ikke kontakter mig, fordi de regner med, at jeg pludselig for det bedre, og at jeg saa faar lyst til at blive. Som jeg ser paa det nu, er chancen for det mikroskopisk lille. Jeg synes, at jeg ser flere og flere daarlige ting for hver dag der gaar, og jeg vil bare ikke mere. Jeg har konstant ondt i maven, og jeg faar mindre og mindre lyst til at staa op om morgenen. Jeg synes det er uretfaerdigt, at de lover mig, at de sender mig hjem og ringer mig tilbage, ligesaa snart de har en flybillet. Jeg blev lovet, at det ville tage kort tid, saa det hoejst sandsynligvis ville blive i weekenden!

Jeg er alene hjemme med Etzel fra Kina og Nick, den amerikanske host dad - eller hvad man nu kan kalde ham. Jeg snakkede lidt med ham - bare saadan stille og roligt - undskyld, men han virkede slet ikke som om han gad at hoerer paa mig! Jeg fortalte ham lidt om Danmark, og jeg spurgte ham ind til hvordan hans liv foregik. Han sagde bare, at det her var det foerste aar, de havde haft elever, der ville hjem, mig og saa en svensk pige, der er taget hjem, jeg ved ikke, hvem hun er, men saa ved jeg da, at det kan lade sig goere.

Jeg er saa traet af det hele. Alle ser mig som en svag person lige pludselig, og jeg gider ikke engang kaempe for at blive respekteret igen. Det hjaelper heller ikke, at jeg er blevet syg, hvilket mange paa min skole ogsaa er, men min personlighed og indre gnist goer rigtig meget for, hvordan folk oplever mig! Jeg er bare en taber lige nu. Folk der bor her har svaert ved at forstaa, hvordan man ikke kan klare at bo her, men det her sted er verdens roevhul! Agrh! Jeg er saa skuffet.

Jeg har ondt i hovedet, maven, halsen og brystet. Det er jo great! Erik fortalte mig at dem han kendte, der havde det saadan ogsaa fik herre ondt i oerene. Det er jo fantastisk naar jeg (forhaabenligt) snart skal ud at flyve.
Flyve er ikke min farvorit aktivitet, det er en af mine frygter. Flystyrt hver eneste uge paa TV'et, og en lang flyvetur over Atlanterhavet, uff det er ikke rart.

Jeg maa hellere skrive til mig mor, at de holder mig herovre, for at faa mig til at aendre mening, det er utroligt, at jeg altid skal have min mor som messenger foer der er nogle der hoerer paa mig. Min mor er super stoettende, men hun ved ikke rigtig hvad hun snakker om, det er mig, der fortaeller hende praecis hvad der skal siges, og de andre gange har det hjulpet!

Pat siger, at hun ikke har snakket med EF, men jeg ved, at folk lyver hele tiden herovre. Jeg kan godt forestille mig, at hun fortaeller dem, hvor meget bedre jeg har det, og at hun kan overbevidse mig om at blive, hvis bare de giver hende nok tid.

Jeg har opgivet at smile og vaerer rar. Jeg var ligefrem arrig i skolen i dag - jeg synes, at de behandler mig som en 10-aarig, og jeg maa konstaterer, at jeg ikke lige har taalmodigheden til at vise dem, at jeg er moden.

Jeg keder mig vildt meget, for jeg er blevet ekstremt selvdestruktiv den sidste uge, jeg oedelaegger alt for mig selv - great. Mine venner inviterer mig til at lave ting med dem, men jeg tror, at det er bedre hvis jeg bare viser mig fra en lidt muggen side, saa EF ikke tror, at jeg har det sjovt og har lyst til at blive. Jeg er traet af at spille deres strategi spil, jeg gider ikke at kaempe for mine rettigheder, for det bliver ikke saerligt paent, men hvis jeg stadigvaek er her paa tirsdag, saa begynder krigen!

Jeg ved, at hvis jeg bliver suspenderet fra skolen, saa bliver jeg sendt hjem. Jeg har planner om, at faa uhyggeligt daarlige karakterer, kalde toilet-monsteret (en gammel dame) en bitch i hendes fjaes og .. Jeg blev raadet til at starte en slaaskamp, men jeg vil heller ikke ende med at skulle i retten eller saadan noget sindssygt noget. Jeg kunne ryge en smoeg, og blive opdaget, problemet er bare, at den eneste jeg kender, der kan koebe mig cigaretter herovre er Jose, og han vil ikke have, at jeg tager hjem!

Renaessance-festival paa loerdag med alle de andre udvekslingsstudenter, jeg haaber, at folk ikke kommer, for jeg gider ikke lige forklare nogle hvorfor jeg tager hjem. Man kan forklare det i mere eller mindre paene udgaver, men hvis jeg kender de andre ret, saa skal jeg give dem en ultra let version, for ikke at blive 'henrettet' for at sige noget grimt om andre, men de skal vel have den virkelige situation for at forstaa det. Den tid den sorg!