Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
Spand med sand, der skal ...
Michala Esch...
6 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
11 år siden
200
Jette Peters...
7 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
11 år siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
15 år siden
Dagene der forsvandt som ...
David Hansen...
1 måned, 27 dage siden
Tanker
Luxuryline
9 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
13 år siden
Måske læsedag
David Hansen...
2 måneder, 13 dage siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
7 år siden
opdatering
Michala Esch...
20 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
7 år siden
Tømmer lige rygsækken.
Neola
3 år siden
Skovtur
Jytte Westen...
10 år siden
På vej mod overfladen
JetLi
2 år siden
Ha ha. Lykkelig siger du? fortæl? Hmm interessant og hvordan gjorde du igen? Nååh! Ja selvfølgelig! Logisk nok. Og meget nemmere! :D Sejt nok, tak for tippet du;)

Hej jeg har lige fået et tip af mig selv. vil du vide hvad det går ud på? Det handler om at være forelsket. Lykkelig og forelsket. Lige i aften Kunne det være meget mere perfekt. Hun var der, stemningen var der, og naturen selv synes at konspirere for at give mig en fuldstændig æstetisk oplevelse, fyldte med hede kys. Men som et prik over i´et var denne oplevelse jeg nu med et svagt forsøg prøve at fange på et stykke tekst:

JEg var lige stået af bussen og jeg gik bag den her pige. JEg møvede mig uden om hende og begyndte at løbe. Som altid er løb ikke særligt hårdt i starten. Jeg begyndte at pakke mine effekter ind i forsvarligt sikrede lommer så de ikke faldt ud af mine jakke, og jeg skiftede fortov. Pludselig var alting perfekt. Perfekt urørt sne lå til venstre for mig. Jeg beskuede den lange vej der var foran mig og ja, meget smukkere var dette hvide øjnbryn ved andet syn. Jeg så ned og lagde mærke til hvordan jeg nærmest svævede hen over jorden. Hvert afsæt var en berigende opløftning på humøret, og hver gang jeg satte min fod ned på den endnu urørte sne der lå strøet på min vej, var det som at tage en mødom og mærke spændingen, smerten og glæden ved at lade det ske. JEg mærkede vinden i ryggen der blidt puffede mig afsted og hviskede mig i øret, og der! Lige der velsignede vinden mig med det største. Puddersne, hvirvlet op af vinden fløj med mig. Fløj ved siden af mig. Jeg var det sne. Jeg var et med sneen omkring mig. Jeg var levende og kunne alt lige i de sekunder. Jeg var lykkelig:D Det var fantastisk.
Men som stoffer der langsomt nedbryder et menneske, blev jeg også revet ud af min eufori. Jeg kolapsede gispede efter vejret. Og vinden fløj mig ud af lungerne og tog så sin betaling for det sælsomme syn. Jeg så op mod himlen smilte, og vinden hviskede mig atter i øret. "Du skal i form for at prøve dette igen" jeg skal gøre hvad vinden har fortalt mig. Så snart sneen forsvinder, forsvinder min dårlige kondi også.
Dette lover jeg.
Jeg Jakob S. Arndal.
Jakob s. Arndal En konversation med elementerne.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget HAHA er publiceret 23/02-2005 22:59 af Jakob Arndal (Takana).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.