Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
9 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
10 år siden
Taber-tangoen
Ansu Orheim ...
11 dage siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
8 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
15 år siden
if Vejhjælp
David Hansen...
1 måned, 24 dage siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
8 år siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
11 år siden
Frikadellemor
Olivia Birch...
9 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
4 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
11 år siden
Kære natbog (XX)
Olivia Birch...
8 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
6 år siden
Mænd der hader kvinder
Ansu Orheim ...
9 dage siden
Lufthavnen - sjæl i flamm...
Salomon
9 år siden
De fire vægge og pc'en.
Rudi Kouring...
8 år siden
Hr Solsort
Peter
8 år siden
Med en kop varm dampende kaffe sad jeg og læste min mors saga, som min bror har skrevet. De sidste par år af sit liv, boede mor på et lille plejehjem -ca. 85 kilometer herfra. På plejehjemmet ville personalet gerne have en beskrivelse om mors livsforløb, som led i deres plejeplan, således de bedre kunne føre en samtale med hende. Jeg blev hel nostalgisk af at læse sagaen og hvor jeg dog savner min mor netop i denne stund.

Mor nåede at bo på plejehjemmet i knap tre år, men hun glemte aldrig sit tidligere hjem, hvor hun havde boet i godt 45 år. Hun havde en ide om, at en skønne dag, så ville hun flytte hjem igen og den dag glædede hun sig til. Mor havde antipati mod plejehjem, så vi fortalte hende aldrig nogensinde, hvor hun var - men hun var så glad for at bo i sin lille lejlighed med "sommerhus" lige udenfor sin dør. (Lys aulalignende gang med store vinduer) og der sad hendes "tjenestepiger" hver morgen. Tjenestepigerne var naturligvis personalet, som sad og fik rapport fra nattevagten lige udenfor mors vindue. Endvidere følte mor sig trygt på stedet med de øvrige beboere. Desværre var mor temmelig tunghør, så hun kunne ikke rigtig tale med nogen, men bare det, at være med i fællesskabet, var nok for hende.
Som tiden gik på plejehjemmet, blev mor mere og mere forvirret. Hun glædede sig hver gang, vi kom på besøg, men kendte os ikke helt så godt. Hun blandede sine børn og søskende sammen, men som regel kunne vi få rette sammenhæng på, hvordan det hele familiemæssigt hang sammen. Vi kunne også se, at mor blev mere og mere træt. Hun var ved at være mæt af dage og længtes efter, at blive forenet med far, som var død 16 år tidligere.
Mor sov stille ind en februarnat i 2002 83 år gammel, mens min søster, min bror og hans kæreste og jeg stod hos hende og holdt hånd og nussede kind. Det var en fredfyldt stund. Vi vidste, hvad vej det bar hen. Sorgen er bearbejdet, men savnet efter min mor kommer af og til op i mig. Ved mærkedage og nu, som i dag, hvor jeg fik lyst at læse mors saga. Så ville jeg ønske, at jeg stadig havde min mor. Når jeg hører brok fra venner eller kollegaer over deres gamle, beder jeg dem om, lige tænke sig om en ekstra gang og måske endda påskønne, at de stadig har en mor eller far. Heldigvis har vi stadig svigermor, som er en rask og rørig dame på 81 år.

Nu skal jeg til at være lidt praktisk igen. Jeg er inviteret til fødselsdag hos Jette - min gode veninde - i aften, så jeg skal lige ud og købe en lille gave til hende. Jeg skal også en smut på arbejde sidst på eftermiddagen, så dagen er vist besat.

I, som læser min dagbog, må have en rigtig god dag.

Hyggehejsa fra Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Savnet af en mor. er publiceret 21/08-2003 11:01 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.