18 år siden

Kan hun ikke bare blive rask...Please...

Kære far ❤️
Musenmia
4 år siden
End og week
Martin Micha...
4 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
5 år siden
Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
9 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
10 år siden
Den Forkerte Chili.
Kenny Raun (...
9 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
8 år siden
At skrive
Josephine Lø...
9 år siden
Lidt af hvert
Hanna Fink (...
10 år siden
Omvendt ordstilling og te...
David Hansen...
3 måneder, 5 dage siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
14 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
11 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 1 måned siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Forsømt
Tine Sønder ...
11 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
7 år siden
Glaskuplen
David Hansen...
2 måneder, 24 dage siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
3 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
8 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
7 år siden
Længe oppe.. :-)
RachelBlack
10 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
7 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
6 år siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
3 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
5 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
7 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
9 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
6 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
9 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
10 år siden
Tomhed
Majtb
9 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
8 år siden
Shyyyyyyyyyy.....

Hør...

Stilhed fra mit gulv!

Min far ringede i morges.

"Var der ballede med Brian igen i går?"
"JA! Han smadrede døren igen. Han er altså seriøst gal i hovedet!"
"Ja, det har jeg jo så fundet ud af. Og derfor skal vi jo også gøre noget ved det, inden det ender galt. Vi er ved at lave en klage nu - fra alle i opgangen. Hvis der bliver noget efter det - ryger han ud!"

Tak! Mine bønner er blevet hørt. (Endelig!)
Så kan det muligvis ligefrem være det går hen og blive en fornøjelse at have en fridag - og at komme hjem fra arbejde!

Mens jeg har haft ferie, har den berømte lebbe i øvrigt været i butikken. Og nu stalker hun......: MIN CHEF!
HA!
Skreg af grin da hun fortalte det.
Især da hun sagde: "Hun kan ikke finde på at gøre noget, vel?"

_______

På familie fronten er alt i øvrigt noget - rent ud sagt - Lort!

Min mor er virkelig syg nu.
Hun er konstant på hospitalet, med 39,5 i feber - og de tager knoglemarvsprøver hver anden dag.
Den sidste hun fik taget, var så dyb at hun blødte stærkt flere timer efter.

I går skulle hun igennem den værste undersøgelse hun endnu havde været ude for.
Lægerne har fundet noget i hendes lunger, og hun har konstant lungebetændelse.

På røgntenbillederne kunne de ikke se hvad det var - så det skulle skylles op fra hendes lunger.
Med en slange gennem halsen.
Inden de gik i gang, fik min mor at vide at det ville komme til at føles som om hun druknede i vandet, og blev langsomt kvalt.
(Man kan ikke gøre sådan noget i narkose - eller?!!)

Da de stak slangen ned, rev den hele hendes læbe op så det begyndte at bløde.
Men de havde da omsider fået skyllet "noget" op.
Og da hun kom lidt til sig selv igen, havde sygeplejesken fortalt at det var det værste hun nogensinde havde set - og hun flere gange havde tænkt " Vi slår hende sgu da ihjel", fordi min mor havde spjættet som en fisk på en krog..

Alt det her blivere mere og mere hårdt. For det kommer tættere og tættere på noget jeg ikke kan holde ud at tænke færdigt...

Jeg HADER når min fars nummer lyser på mit display. Jeg får kvalme, og tænker "Nu er hun død!"
Lettelsen når han bare skal fortælle at de lukker for vandet mellen 7-8 næste morgen er ubeskrivelig!

Og så får jeg lyst til st SLÅ mine venner & veninder hvis jeg falder ned i et hul pga min mor.
Når de siger "Er der sket noget mere, da?!" forstår jeg ikke at de ikke kan se at "mere" har været der - og det fyldte alt...

Der kan ikke ske "mere". Mere er brugt op for lang tid siden.

Det er slut.
Og nogle gange kommer jeg i tanke om det.
Og så er det jeg falder.
Med et brag.

Det bliver aldrig det samme.
Min mor kommer aldrig ud fra det hospital, andet end et par timer af gangen.
Hun vil aldrig mere kunne tage med på ferie - eller lave en simpelt ting som en kop kaffe eller tage med ud og handle ind.
Hun kan hverken huske eller høre - fordi medicinen ødeligger hukommelse & hørelse.
Det eneste det gælder om, er at holde hende i live så længe som muligt.
Lånt tid er hvad hun har tilbage...

Familieroderiet toppede i dag, da min far modtog et anbefalet brev med en sviner i fra bestyrelsen. (Eller bestyrelsen havde sendt et brev til dem der er "over" dem)
Det var virkeligt et grovt brev, der beskyldte ham for alle mulige usande ting - og underskrevet af folk som min far så som sine venner...

Min søster og jeg forstod ikke noget - da min far virkelig er pligtopfyldene mhs til sit arbejde!
(Der er en grund til jeg ikke så ham fra jeg var 1 til jeg 17. Han havde 3 jobs og var aldrig hjemme. Men nogle mennesker vil åbenbart hellere være rige, end at være sammen med deres børn! Jeg flyttede som 18 årige - og stadig kan folk ikke forstå vi er som fremmede overfor hinanden. DOH!)

Men - nu er min far jo heldigvis ikke så let at slå ud.
Så han tog kampen op, og gik direkte til kernen. (Go daddy!)
Og så viser det sig sgu at halvdelen af personerne ikke anede noget om det brev.
Men at koen Maria har sendt brevet til min fars chef, uden om de andre. Men glædeligt proppet deres navne på.
Og - surprise surprise - hun er taget på ferie i denne uge hvor han fik brevet.
Grunden til hun har gjort det - er at hun håbede min fars temperement (Tja, det har jeg så ikke fra fremmede!) ville gå i udbrud og han ville sige op.
For så kunne hendes arbejdsløse mand overtage det!

Smart Maria! Bare ikke helt smart nok!
Så nu er der fagforening på, og der venter Maria en dejlig lille overraskelse når hun kommer tilbage fra ferie.

Oven i det, kopiere min far det grove brev (Som selv JEG syntes er LANGT over grænsen - og fuld af løgn!) og giver det til alle der gider læse det.
(Jeg er allerede i gang med at lave en " MAS MARIA MØGFISSE" poster - og tænker at demonstationen skal foregå på søndag klokken 12 på rådhuspladsen. Kommer I?)

Har for en gangs skyld ondt af min far. (Hvor kom det fra?!)
Han har sgu nok at tænke på lige nu. Troede slet ikke den mand kunne græde.
Men når hans kone er så syg som hun er, kan han åbenbart...
Det sidste han har brug for nu, er sådan noget som det her at tænke på...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kan hun ikke bare blive rask...Please... er publiceret 30/03-2006 20:35 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.