Det hele startede da Teak begyndte at overveje at hente sine fælge hjemme hos hende, i hendes kælderrum.

Efter den første sms var afsendt, blev han ringet op omkring 4-6 gange om dagen, i en periode på ti dage, før vi fik dem hentet forleden.

Det gik direkte i maven. Direkte i hovedet ikke mindst. Men på en ambivalent måde, for på det seneste er jeg blevet ret klar over hvad det er jeg helt præcist er og ikke mindst kan for ham, som han værdsætter.

Uha, og så har jeg skam da også fået min første blomst af ham! En orkidé. Den første blomst han i øvrigt nogensinde har givet en pige! Om jeg føler mig priviligeret? Oh yes, lige så priviligeret og glad som man altid føler sig, når man får blomster.. Fnis!

Bummelum - men eksen blev ved med at ringe til ham. Og skrive. Jeg hverken ser beskederne eller tager telefonen, men jeg hører når den bipper og ringer - og hører når han sukker over at hun forstyrrer hele tiden.

Og det er lige præcis det jeg ikke gider. Hun skal ikke forstyrre i tide og utide. Hvis hendes bil ikke virker eller hunden er syg - jamen så må hun klare sig selv - eller få en anden til at hjælpe (same same vel i grunden) og ikke forstyrre lige præcis Teak hele tiden.

En eftermiddag og aften eskalerede det. Hun ringede og ville ham med ud og gå tur - det sagde han nej til - hun spurgte ind til om det var min skyld hvilket han bekræftede. Fedt! Hvilket fik hende til at smække på omgående, fordi hun blev fornærmet. Hehe. Hun ringede op igen et kvarter senere og spurgte om jeg var der - eftersom vi sad i sofaen sammen og arbejde, kunne han kun sige ja - og hun smækkede på igen. Sådan blev det ved.

Jeg gik i seng tidligt den aften, enormt ked af det. Ked af at han ikke sagde direkte fra overfor hende. Sov enormt dårligt om natten, vågnede op og var ked af det. Han vågnede lidt senere og nussede og spurgte ind til det. Jeg sagde det ligeud. Jeg nægter at finde mig i at hun spøger i kulissen - at hun hele tiden har en undskyldning for lige at forstyrre ham med et eller andet. Jeg sagde ligeud, at hvis det var sådan han ville køre det - jamen så måtte han have held og lykke med det hele - ikke mindst held og lykke med at få hende til at lave det jeg laver på hans forretning pt.

Stod op og gik ud i køkkenet og tørrede øjnene og pudsede tudesnotten ud af næsen. Gik tilbage og ledte efter ridebukser på gulvet og blev hevet tilbage i seng. Han ved ikke hvad han skal gøre, når jeg bliver ked af det siger han. Jeg sagde direkte at han skal bede hende lade os være. Lade ham være ikke mindst. Det viste sig at fise længere ind end først antaget.

Jeg glemte ridebukserne i en times tid og vi lå og puttede og snakkede. Jeg kom ud med al mit og han kom ud med en hel del også - og det var rart. At der skal to til ballade blandt andet - og at han ikke ville ligge hos mig hvis han ville noget med hende - at hun i den grad har tilbudt sig - og han har sagt nej og er kommet til mig.

At han har givet mig sit livs første blomst, fordi han var i IKEA sammen med roomien og så en orkidé i min ynglingsfarve, tænkte på mig og købte den med - sammen med et knald grønt sofabord i øvrigt.. Hehe..

Nå - det gik hverken værre eller bedre end at vi blev ringet op at hunden nu havde fået en bule - om ikke hunden kunne blive hentet og bragt med op til Teaks far som er dyrlæge for at blive opereret? Som sagt - sådan gjorde vi - Teak ville så hente sine fælge ved samme lejlighed.

Hunden kom med - og blev skåret i stykker. Den gode dyredoktor mente at hunden havde haft en gammel skade der kunne have ledt til væskesamlingen - konen deroppe mente - og mener stadig at eksen kunne have fundet på at sparke til den - og lige der på ribbene hvor huden er tyndest kommer de stakkels vuffere altså hurtigt til skade - især hvis man har hendes temperament og hurtigt kunne finde på at sparke til!

På vej hjem ringede hun og forlangte at han afleverede hunden hos hende - og forklarede i øvrigt hvor hun var taget hen. Jeg fik instant kvalme - og det blev værre af at han lige vupti kørte af motorvejen af en afkørsel der muligvis passede - et sekund mente han at han var kørt forkert - det viste sig heldigvis at være rigtigt nok og vi kørte et par hundrede meter før vi fandt hende. Heldigt, men gnavede lidt over, at vi ikke fik fat på fælgene, hvilket var den oprigtige plan.

Det gik så hverken værre eller bedre end at hunden fik bulen tilbage igen dagen efter - eksen ringede til Teak og spurgte om han ikke kom og skar hul. Han indvilligede - og ville så tage fælgene med hjem. Vi kørte afsted og Teak gjorde sit bedste for at få skåret hul igen - men uden held. Eksen bestemte at han så skulle køre afsted med ham igen dagen efter - op til hans far igen - Teak afviste med det samme og mente hun kunne tage hunden til en almindelig dyrlæge i stedet. Sådan. Slam bum dut! Vi kørte derfra. Med fælge.

Jeg var svimmel på turen hjem. Havde det enormt vildt. Var lettet tror jeg. Teak småsnakkede lidt med sig selv og mente, at nu kunne hun da umuligt finde på mere at forstyrre med.

Jeg kan dårligt huske at jeg kom fra sofaen og i seng i går aftes, hvor det hele "sluttede". Teak vækkede mig da han begyndte at pille mit tøj af. Jeg sov godt. Fik god morgenmad i morges. Gnavede mig igennem en hel pizza her til eftermiddag og indtog tilmed en kvart ananas og en hanuta. Så kører det.

Og Teak? Han sidder lige ved siden af og arbejder løs på sin webshop. Han bliver ved og ved og ved. Aner ikke hvor han får energien fra - hans drive hvad angår det at tjene sine helt egne penge må være højere end jeg lige regner med tror jeg.

Og så blev der afleveret ansøgning til kandidatuddannelsen i dag. Får svar engang i juni. Valget er ikke nemt. Det endte sikkert. Men tror det bliver godt. Vi snakkede om det - indrømmede at valget også var lidt påvirket af om han havde sin biks herovre eller hvad der ville ske fremover - enten kunne jeg være egoistisk og være ligeglad med at tænke på om han eksisterer i mit liv om et par år - eller ikke gør - det mente han nu bestemt at han gjorde..!

Og møgkællingen er jeg færdig med at være bekymret for i denne omgang - især efter at Teak's far og konen gjorde det klart for frøkenen at de ikke gad hjælpe med hunden mere end de havde gjort..

Sådan.. Aaahhh!!!

Læner mig tilbage i stolen med et særdeles fedt smil på ansigtet, af glæde over det hele..

Aaahhh!!!!