Jeg stiger af toget og kæmper mig gennem trængslen, mod opgangen på Nathan Road. I samme øjeblik jeg betræder rulle-trappen, når den særegne lyd mine ører. Den minder om en flok kaglende, liggegale høns, men stammer fra den flok mennesker, som gestikulerende og diskuterende har samlet sig ved den skyggefulde og kølige udgang.

Oppe i dagslyset, sniger den velkendte lugt sig ind i mine næsebore. Det er ikke ligefrem en behagelig duft, men en eksotisk lugt, som vækker dejlige minder til livs. En blanding af røgelsespinde, bilos og kamfer blandet med kloak.

Da jeg træder ud på fortovet, rammes jeg af luften fra en kæmpe føntørrer. Den fugtige varme slår mig næsten om kuld. Sveden pibler frem på panden. Solen brænder på mine bare skuldre, der lige før føltes alt for bare i undergrundsbanens aircondition.

Et hektisk skue af dyttende biler, hastende mennesker og blinkende neonreklamer gør mig konfus.

Jeg søger op i Kowloon Park, under de skyggefulde platantræer. Det er balsam for sjælen at sidde der og suge indtryk til sig. Jeg får øje på en spinkel kineser, iført sorte benklæder med god vidde. Den gulbrune overkrop er bar. Ribben, sener og muskler ses tydeligt under huden. Hans blå badesandaler står sirligt sidde om sidde på jorden.

Han står stille på ét ben med hænderne over hovedet. Han stirrer stift lige frem. Langsomt ændrer han stilling, så kroppen står i en ret vinkel med benet. Han er en rovfugl, der svæver højt over jorden og lurer på sit bytte.

Der er ingen usikkerhed at spore i bevægelserne. Han har fuldkommen kontrol over sin krop. Det eneste som afslører, at han er levende, er de arbejdende muskler og mavens svage, rytmiske bevægelse.

Efter bevægelserne at dømme er han en ung, adræt mand, men et blik på ansigtet afslører, at virkeligheden er en anden. Huden omkring de høje og markante kindben er et virvar af rynker. Lige under næsen begynder et tyndt hvidt skæg sin vækst. Det sniger sig ned langs mundvigene og ender i to lange tynde tråde helt nede ved brystvorterne.

I det fjerne høres en tukans parringsskrig og kort efter de hylende sirener fra en ambulance. Lugten af bilos og kloak er ikke så stærk herinde i parken. Til gengæld er røgelsespindene mere gennemtrængende.

Med sneglefart ændrer han stilling, til benene står samlede på jorden. Han tager tre dybe indåndinger. Så stikker han fødderne i de slidte sandaler og tøffer af sted med korte slæbende skridt.

Utroligt, at dette er samme mand. For et øjeblik siden var han en ung stærk løve. Nu ligner han én, der leder efter sit gangstativ.