Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Jeg bliver kvalt af sorgen. Mine øjne fyldes med tårer, og smilet fortrænges af et skrig. Mit hjerte visner og smuler i tusinde stykker. Livet føles evigt langt og ulykkeligt, for jeg har intet tilbage. Intet. Så hvorfor leve, hvis man ikke har noget at leve for? Jeg er intet andet end et legeme, for du tog min sjæl fra mig. Du trak den med dig ned i mørket. Ned til dér, hvor intet liv kan leve.
Mine vejrtrækninger bliver hurtige og overfladiske, idét jeg ser mørket snige sig ind over mig fra den ene side. Den lægger sig som en tung tåge omkring mig, som jeg umuligt kan flygte fra, hvor meget jeg end vil. Den lægger sig om mine fødder, suger mig ind i en skræmmende urealistisk gyser. En tåre løber modvilligt ned ad min kind og efterlader et vådt spor. Den lille dråbe af saltvand falder og forsvinder i mørket. Forsvinder, ligesom du forsvandt lige for øjnene af mig.
Jeg hører en hæs hvisken. En hjerteskærende jammer, som giver mig kvalme. Stemmen hvisker til mig. Det er lyden af et rastløst spøgelse. Lyden af en engel, der ikke længere er i stand til at flyve. Et skrig forsøger at vride sig ud ad min smalle mund, men det er som om jeg ikke længere har nogen. Jeg overvejer at give efter, lade alting flyde sammen til en tyk masse. Min hjerne er ét uoverskueligt virvar af længselsfulde tanker, der flyder ud i atmosfæren og fylder luften omkring mig. Så mange tanker, at jeg til sidst ikke kan trække vejret af mangel på luft.
Jeg lukker mine øjne, men jeg ser stadig. En engel, der styrter mod mørket. Jeg ser det nostalgiske blik, du sendte mig i dine sidste sekunder. Dine øjne fortæller mig, at jeg skal følge med, selvom jeg allerede er død. At springe ud efter dig, ville betyde det samme som selvmord. Men hvad ville jeg få ud af at blive her? Vinden tager voldsomt til. Skyerne samler sig til en stor mørk plamage på himlen. Dråber af regn pisker mod min pande. Mine ben sitrer, jeg kan ikke længere holde mig oprejst. Mit hjerte krymper sig sammen og mit blod begynder at koge. En voldsom vrede vokser op inde i mig. Skal jeg springe? Jeg rækker min hånd ud. Efter hvad, ved jeg ikke. Jeg håber blot på, at nogen vil tage i mod den inden det er for sent.

Skriv kommentar

Besvarelsen Faldne Engle er publiceret 30/09-2011 23:29 af Fiskenumse96 under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 1 - 30/09-2011 23:29
Besvarelsen er på 406 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Wow - du skriver godt! Poetisk og fangende! Jeg elsker tekstens tvivl, dens sorg. Det er alt sammen beskrevet virkelig smukt! :-) Man ved, hvad der sker, uden at du fortæller det direkte. Fantastisk!
Fem stjerner! - Mindst ;-)
8 år siden
8 år siden
#2 Fiskenumse96
Mange tak. Bliver helt glad, når jeg får sådan en dejlig kommentar!:-)
8 år siden
8 år siden
#3 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Dejligt at høre :)
8 år siden
8 år siden
#4 Amandusen
Virkelig god historie!!! er dog lidt i tvivl om slutningen? men ellers en rigtig god historie, du er rigtig dygtig :)
8 år siden