Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Hun svæver på lykken. Svæver på livet. Hun har aldrig prøvet det før. Men nu er hun ét med smilet. Hun har altid følt sig anderledes. Altid følt, at latteren undgik hendes læber. Som var den bange for hende. Som var glæden bange for hende. Som var livet bange for hende. Eller også var det hende, som var bange for glæden? Bange for livet?
Sådan er det ikke i dag. Da hun slog øjnene op, blev hun omfavnet af glæden. Den varmede hendes hjerte, fik hendes stemme til at danse. I dag vil glæden hende det godt.
Hun går blandt nedtrykte folk på gaden, men kun hendes øjne ænser dem. Hendes hjerte gør ej. Regnen falder på menneskemængden, men undgår hende. Hun er tør. Tør som stenen, der ikke rammes af vandfaldets dråber.
Hun føler sig let. Hun svæver. Hendes sjæl flyver over byen, smiler svagt til husenes tage, til skorstenenes os. Det hele forekommer hende så ligetil. Hendes hjerte banker af en ubeskrivelig glæde. Øjnene brænder, fælder måske snart glædens tåre. Hendes hals snor sig sammen af undertrykt latter. Hun slipper latteren fri. Hendes sjæl griner af hele dens hjerte. Hun flyver om kap med fuglene, skinner om kap med solen. Hun er lykkelig. Hele sit liv har hun vandret i skyggen fra solen. Nu har hun endelig forladt denne skygge, sluppet sjælen fri. Det er en vidunderlig følelse, som ordene kun kan famle efter. Ordene er ikke nok. Ordene er aldrig nok.
Skønt hendes sjæl svæver, vandrer hun selv på den brostensbelagte gade. Hendes fødder laver hoppende spjæt. En energi spreder sig fra hjertet og ud til fingerspidserne. En energi renere end sandheden. Glædens energi.
Pludselig undslipper en tone hendes hjerte. Den svæver sammen med hendes sjæl. Den er lystig, flyvsk. Den rummer hendes latter, hendes smil, hendes glemte sorg.
Måske er det netop denne følelse, der bærer hende op af trapperne. Hun når højere og højere op, til hun er på niveau med glæden. Hun når taget. Menneskene og deres sorg er kun som små prikker for hendes blik. Hun tager ikke notits af dem. Hendes skridt er lette og flyvske. Hun når tagets kant. Stirrer med et lille smil om munden. Hendes sjæl er allerede fløjet bort. Nu er det kun hendes krop, der mangler at følge efter. Den sitrer nærmest af glæde. Hendes forstand er helt sløret. Glæden har formørket den. Hun tænker ikke klart.
Hun vil flyve op til sjælen. Det er bare ét skridt, så kan hun svæve op til den. Hun sætter af fra kanten og træder ud i intetheden. Hun styrter. Styrter mod byens travle liv. Men hendes sjæl er stukket af. Hun slutter sig til den. Hun flyver sammen med glæden og sjælen. Kroppen har hun forladt.

Skriv kommentar

Besvarelsen Et skridt mod glæden er publiceret 03/10-2011 11:24 af Sofie Hvemon (Sofie1997) under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 1 - 03/10-2011 11:24
Besvarelsen er på 457 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Amandusen
rigtig god historie!!!! virkelig fantastisk beskrevet, man bliver helt fanget af den. jeg kan godt lide at glæden både er god og ond, godt fundet på :)
8 år siden
8 år siden
#2 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Tusind tak for dine søde ord! :-) bliver helt glad! :)
8 år siden
8 år siden
#3 Amandusen
Det er jeg glad for!! :)
8 år siden
8 år siden
#4 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Vi er begge to glade, så kan det ikke blive bedre, hihi :-)
8 år siden
7 år siden
#5 Graziellen
Prøv at skriv den som et digt. Det vil give din fortælling det rette miljø at bolte sig i. Når det fremstår som prosa forventer man ofte noget andet og kan som læser blive forvirret på de forkerte tidspunkter.

Der er dog et overrakskelsesmoment i den der kan gøre det lidt svært i et digt, men det tror jeg sagtens du kan overskue.

Ellers har du et flot billedsprog.
7 år siden
7 år siden
#6 Zebraffe
Flot billedsprog :)

Det er nærmest et digt skrevet som prosa, men det synes jeg kun en dejlig læsning. For det flyder flot afsted. Og man skal altså ikke altid give læserne præcist, hvad de venter.

På den anden side kunne jeg rigtig godt tænke mig at se din tekst skrevet som et digt. Fordi der er så mange billeder og følelser i den at dvæle ved. Det gør jeg bedre i digte end i prosa.

Meget flot tekst!

Hilsen Zebraffe
7 år siden
7 år siden
#7 Miri
I starten var jeg ikke helt fanget, men det blev jeg mere og mere, og så elsker jeg bare sådanne slutninger...:D
Du har nogle rigtig flotte beskrivelser, dog er der lige et sted: Hele sit liv har hun vandret i skyggen fra solen.
Kan solen skygge? Måske er der en dybere mening jeg bare ikke har fanget?
Men i hvert fald flot tekst!

- Miri
7 år siden
7 år siden
#8 Sofie Hvemon (Sofie1997)
1000 mange tak for alle jeres søde ord! :) De varmer rigtig meget!

Også mange tak for din respons Miri! :) Er glad for, at du synes om historien! Da jeg skrev "Hele sit liv har hun vandret i skyggen fra solen," tænkte jeg, at solen var en metafor for glæden. Så min hovedperson har vandret i glædens skygge og har på den måde aldrig oplevet selve glæden, men kun en skygge af den. :)

Jeg har tænkt over det I (Zabraffe og Graziellen) sagde med billedsprog og digt, så her kommer der et digt baseret på min prosa. Håber I kan lide det:

Hun svæver på lykken
Svæver på livet
Før undgik smilet hendes læber
Glæden syntes at frygte hende
Eller frygtede hun den?

I dag er alting nyt
Livet det er nyt
Ved dagens gry vidste hun det straks
Vidste at glæden ville omfavne hende
Eller ville hun omfavne den?

Går blandt gadens nedtrykte folk
Kun øjnene ænser dem
Hjertet gør ikke
Regnen rammer hende ej
Eller danser hun forbi den?

Hun svæver.
Sjælen flyver over byens tage
Hjertet ler med sjælen
Hun skinner om kap med solen
Eller også er det sjælen der gør det?

Hun er lykkelig
Altid har hun vandret i solens skygge
Nu har hun forladt den
Er blevet fri
Eller også ser hun først klart nu?

En tone slipper hendes hjerte
Flyver af sted med sjælen
Den rummer glemt sorg
Latter og glæde
Eller rummer glæden tonen?

Denne glæde viser vej
Op af trapper
Trin for trin
Hun er på glædens tag
Eller er hun selv glæden?

Menneskenes sorger er blot prikker
Heroppe ses de ej
Hun når tagets kant
Sjælen er fløjet bort
Eller har den altid været borte?

Kun kroppen skal følge med
Glæden har formørket forstanden
Hun vil flyve med sjælen
Mangler kun et skridt for at nå den
Eller mangler hun intet for at nå den?

Hun træder ud i intetheden
Og styrter mod byens travlhed
Slutter sig til sjælen
Flyver med glæden
Eller flyver væk fra den?
7 år siden
7 år siden
#9 Miri
Ahh, nu forstår jeg...xD Både flot tekst og flot digt, jeg er vild med at hver strofe slutter med et spørgsmål.
Jeg vil læse mere fra dig!

- Miri
7 år siden
7 år siden
#10 Zebraffe
Hej Sofie :)

Jeg synes dit digt er fremragende!

Det er velkomponeret og brugen af spørgsmåltegn i slutningen af hver enkelt strofe fungerer perfekt og er rigtig godt fundet på!

Hilsen Zebraffe
7 år siden
7 år siden
#11 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Rigtig mange tak for jeres søde ord (igen :))! Glad for, at I begge kunne lide digtet! :D Hvor er det fedt med så hurtig og god respons! :)
7 år siden
5 år siden
#12 Lillye Zada
det er meget sjælligt, virkelig smukt skrevet!
5 år siden
5 år siden
#13 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Tusind tak Lillye Zada! Det er jeg rigtig glad for at høre. :)
5 år siden