Mine hænder er ødelagte, det var derfor jeg sad i venteværelset og ventede på en medicinkyndig, der kunne give mig nogle piller, så jeg ville slippe for at sidde her og vente på medicin. Men fuglene pippede stadig en sejrsmelodi oppe fra cedertræet i lægens gårdsplads og sked skadefro ned i gøgeurterne og de bekymrede mødres barnevogne, så risikoen for at brække både stilk og hjul og skelet og forbipasserendes i forvejen invalide lemmer blev betydeligt forstørret.
Jeg var meget nervøs for, hvad lægen ville sige til mig. Jeg havde ikke været til lægen, siden jeg var fem. Det var fordi, da jeg var til tjek, kom jeg til at brække mig ud over det hele, fordi han stak sin træpind lidt for langt ned i halsen på mig. Jeg havde aldrig siden følt en sådan pinlighed. Selvfølgelig var det nok ikke den samme læge. Jeg mener, hvad er chancen for det? Det var mere, om det kunne ske igen! Men han ville nok ikke undersøge min hals, for det var jo mine hænder, der var gået i stykker. Det føltes som brusende varme, der gav kvalme og rysten. Måske var jeg bare i chok over kollisionen med gøgeurterne. En ting var sikker – jeg blev i hvert fald nødt til at skaffe mig et luftgevær.
Ham over ved radiatoren lignede faktisk en, der godt kunne skaffe det. En sær blanding mellem rocker og landmand. Det var måske en mærkelig situation at spørge ham om det med geværet. Jeg startede med at spørge, hvorfor han var her? Havde han mon fået en på sinkadusen? Det gik hurtigt op for mig, hvad fejlen i spørgsmålet var. Ordvalget. I det samme blev mit navn, af en sød sygeplejerske, råbt op! Af en eller anden grund lod jeg som om, jeg ikke hørte det. Hun gik ned mod os, vi sad alle i den ene ende af rummet. Men fordi gulvet lige var blevet vasket og stadigvæk var vådt, og fordi den videre samtale med rockerlandmanden faktisk var gået godt, og han lige nu sad og tog sigte mod fuglene ude i cedertræet, blev hun distraheret og gled og bankede sin næseryg lige ned i en bordkant. Hak sagde det, og blodet begyndte at fugte det i forvejen våde gulv. En tragikomisk scene. Lægen kom ind i selskab med to politibetjente, jeg brækkede mig og de anholdte rockerlandmanden.