Jeg går en tur på de ensommes vej,
Alt hvad jeg ser er roser og små forglemmigej,
På trods af denne ensomhed, har jeg fundet dig.

Nu går jeg ikke længere på ensomhedens vej,
For alt hvad jeg har brug for er dig,
Du gør i sandhed livet til en leg.

Selvom flere mil er imellem os to,
Og mange andre så jeg lo,
For afstand kan da ikke gøre dem tro.

Men jeg tror dem slet ikke,
Selvom de på hovedet ironisk vil nikke,
Vil du være min, hvor længe skal jeg tigge?

Nu hvor du kender mine følelser bedre end jeg,
Så har jeg kun ét spørgsmål til dig,
Jeg vil vide, elsker du mig?