Banen er kridtet op. Begge hjernehalvdele vælter ind i overstadig eufori, overbevidste om at det er dem der vinder den eftertragtede kamp.
   Det hvide stykke papir ligger midt på banen, intetanende om dens kommende skæbne.
   Kampen går igang.
   Venstre hjernhalvdel lægger ud med at smide fremmedord og hånlige aforismer i hovedet på højre hjernhalvdel.
   Det resulterer i et gult kort.
   Så er det højre hjernhalvdels tur.
   Den lægger hårdt ud ved at tage en Time Out, sætte sig i lotusstilling og begynde at tale i farver.
   Spontant springer den op og header til det hvide stykke papir, så det flyver over sidelinien.
   Flaget ryger op. Indkast. Venstre hjernhalvdel pisker afsted, mens den dribler igennem modstanderens skrøbelige forsvar.

1-0 står der på måltavlen.
   Højre hjernhalvdel skifter ud og sætter talentet ind på banen.
   Publikum jubler.
   Talentet spurter afsted og går i direkte offensiv med modtanderens angriber - fornuften.
   Talentet tackler fornuften, er tæt på off-side, men finter forsvaret... og der står 1-1.
   Det hvide papir er efterhånden blevet godt beskidt, fulde af snavsede pletter og aftryk af kampen.

Overtid. begge hjernehalvdele kæmper alt hvad de kan for at få skoret og tackler hinanden så groft, at dommeren er tæt på at sluge fløjten.

1 minut tilbage. Talentet og fornuften har begge fået røde kort og sidder på bænken.

Kampen fortsætter og papiret bliver mere nusset og snackset.

Pludselig får højre hjernhalvdel en friløber... ALLE holder vejret... MÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅLLLLLLLL!!!!

Publikum er et frådende hav.
   Dommeren fløjter kampen af og højre hjernehalvdel går i sejrsrus ned i omklædningen efter at have modtaget publikums hyldest.

Tilbage ligger det hvide stykke papir, kampens midtpunkt, og kan næsten ikke skelnes fra alt det andet affald der er blevet smidt på banen under kampen.