Gennem fødekanalens slimede gange gled jeg langsomt ud, selvom jeg prøvede at stoppe processen med mine endnu ikke fuldtudvoksede negle. I den ene hånd havde jeg en fjernbetjening.
   I den anden hånd havde jeg et par blytunge blylodder, som også var medvirkende til den forsinkede afslutning.
   Jeg blev skyllet ud af kloakken, men begyndte ikke at vræle som så mange andre, af skræk og kulde.
   Gennem mine blodige øjne observerede jeg de hvide kitler med de blågrå masker, tørre mig grundigt i hoved og bagende.
   Jeg bestemte ikke selv hvor jeg skulle hen og i et splitsekund så jeg min mor. Og så vrælede jeg.
   Dette her var jo ikke min endestation. Det var ikke her jeg skulle af. Jeg havde fået forkerte informationer fra personalet og jeg havde ingen returbillet. Den havde jeg glemt indenbords.
   I vild arrigskab baskede jeg vildt med mine arme og ramte min mor i hovedet med fjernbetjeningen, så hun skreg og smækkede mig bagi.
   "Ka' du så opføre dig ordentlig!" sagde hun til mig, mens jeg udpegede et sted mellem hendes øjne hvor mine blylodder skulle sidde.
   Og så var jeg voksen. Jeg opdagede det ikke engang. Nogen havde taget fjernbetjeningen fra mig og spolet mig frem til nutiden. Jeg havde ledt efter den fjernbetjening.
   Men mine blylodder havde jeg stadig. Godt gemt i mine sko, så jeg ikke skulle flyve til vejrs.
   Jeg opdagede, at jeg havde fået en birolle i min egen film og hovedpersonen blev spillet af en meget ung kvinde.
   Hun lignede mig på en prik. Var det min dobbeltgænger eller var jeg hendes dobbeltgænger?
   Hun spillede ad helvede til. Var overhoved ikke overbevisende. Jeg blev tosset og prøvede at kaste mine blylodder efter hende.
   Men de vendte tilbage uden at have ramt målet.
   "Satans," hvislede jeg og krympede mig. Jeg fulgte efter hende hvorend hun gik og blev ved med at råbe til hende, når hun gjorde noget forkert.
   "Nej, ikke sådan!" - "Nej, ham skal du ikke tale med" - "Neeeeeej, det skal du ikke sige."
   Men hun ignorerede mig bare og gjorde det stik modsatte af hvad jeg sagde.
   "Kælling," mumlede jeg og trådte i hendes fodspor.
   Jeg prøvede hele tiden at tage livet af hende, så jeg kunne komme i førerposition. Den position som jeg hørte til.
   Men kællingen var stærk og stædig. Ville ikke lade mig komme til. Men jeg har en plan nu... hæ... hæ