Vi bliver sat i gang før vi møder,
For eksempel der hvor man føder.
Men det der er så ufattelig trist,
Er når vi har så travlt til sidst.

Da står lederne surt og kigger på,
For arbejdsmiljøet er ganske rå.
Der er dog ingen der intet laver.
Alligevel pisker de os som slaver.

Det hele er hårdere end du aner,
Og lønnen udbetales i bananer.
Dem kan man bytte til dårlig mad,
Og så vil de have at man er glad?

Så har vi vores "kammerat" SID,
Som jo ikke bekymre sig en skid,
Med hvad vi ellers har for kvaler.
Bare vi kontingentet indbetaler.

Temperaturen er for det meste høj,
Og der er aldrig stille, altid støj.
Hvad der så ellers i helvede venter,
Intet er værre end dette center.