Du smiler til mig da vi mødes. Ser på mig med et blik der er undersøgende. Fortæller mig at vejret er godt i dag, de lover sol til i morgen, og at vinden vil lægge sig. Tomme ord der vækker min nysgerrighed. Hvad er det du vil fortælle mig?..
   Vi er på havnen, det sted jeg elsker at opholde mig, elsker at sejle med min motorbåd fra, komme tæt på den natur der er ved vandet.
   Fortroligt fortæller du mig at min hustru er set med en herre på havnen, det er bare en oplysning, du vil ikke blande dig.
   Den samme herre, var også hendes ledsager i vores bil, som du havde set ved flere lejligheder.. Og for resten havde din ældste søn set dem sammen i toget. Du ville ikke blande dig, bare orientere mig om at en yngre herre ofte var sammen med min hustru, gik arm i arm med hende. Ja, du havde faktisk set hende med to tre stykker, når du nu fik tænkt dig om. Du var ikke nysgerrig, men var vores ægteskab nu så godt som jeg troede?.. Efter det du vidste, var du ikke så sikker mere.
   Jeg smilede.
   "Min ven, du har et problem, det hedder sladder. Du bærer selv ved til det bål der brænder i din lille nysgerrige hjerne. Jeg kunne stoppe her, lade tre og fem være lige, men sådan er jeg ikke."

Jeg fortalte dig at de mænd, og for øvrigt også kvinder som min hustru var set sammen med, var ganske normale. Indtil de kommer ud for uventede situationer.
   De var alle skitzofrene yngre mennesker, bange mennesker, der ikke kunne klare sig selv.
   På deres ydre var der intet at se, de ligner os andre.

"Min ven. De mennesker er søde og rare, jeg sejler ofte med dem. Min hustru passer dem, er noget for dem, det er hendes arbejde.
   Er det forkert at hjælpe dem til at overvinde deres angst for at køre i tog ved at ledsage dem, give dem tryghed?..
   Er det forkert at køre en tur med dem, drikke en kop kaffe på en cafe, for at lære dem at være sammen med mange mennesker?..
   Er det forkert at tage på ferie med dem, give dem et så naturligt liv som det nu en gang lader sig gøre med deres sygdom?..
   Er det forkert at give dem tryghed i deres hverdag, træffe beslutninger for dem, tilskynde dem til at forstå verden ikke altid er farlig og ugæstfri?..
   Jeg spørger bare, for når du fortæller at du har set min hustru med en yngre herre, må du jo have en grund til at fortælle mig det, ikke bare for at oplyse mig om hun er løs på tråden."

Han så bestyrtet på mig, stammede usammenhængende at han jo bare ville være venlig, en ven, der ikke kunne få tingene til at hænge sammen.
   Jeg smilede til ham igen og fortsatte:
   "Det er jer der har et problem, ikke mig. Jeg stoler fuldt og fast på min hustru. Kan du sige det samme om din egen?.. Og husk en ting angående mennesker.
   En syg sjæl, hænger ikke uden på tøjet."