Jeg har det fint med
at forlade mit hjem,
når jeg bliver for lang.
For lang eller for stor.
For stor til at være sammen,
med min familie.
helst vil jeg klippes over.
I en passende længde,
Så en del af mig,
bliver ladt tilbage,
som minde,
som fortsættelse,
af mine sporadisk placerede mærker.

Jeg har det med
at nyde solen og ligge,
mens jeg bager,
på de sko der går forbi,
skrævende,
undvigende,
springende.
Bade i solens stråler.
Brune min duftende hud,
Indtil jeg udånder,
med mine luftige bobler.
Flad og nedtrykt,
klæbende mod
flisen og skoen.
stædigt fastholdende.
At alle skal kende mit navn.
Også folk i bussen.