Hvorfor græder jeg?
Jeg forundrer mig selv ved at græde når mørket væves omkring min krop
Jeg burde sove...
Mit liv er godt, jeg har det trygt nedenunder min varme dyne
Jeg burde sove...
Der er fred i mit land og intet truer
Jeg burde sove...
Alligevel stilnes gråden ikke
Det er stille og tyst, natten slumrer
Dog vil min sorg ikke dæmpes
Jeg græder for det jeg ikke forstår
Det jeg ikke har nået og aldrig vil nå
Jeg fælder tårer over folk som lider
Over mennesker som har mistet een de elsker
Jeg hulker over krig og sult
Over kultuer vi ikke kendes ved eller gider tilhøre
Jeg græder over hver eneste uretfærdighed
Og hævngerning
Og voldelig akt
Og forglemte mennesker
Som ikke længere føles trygge og elsket
Jeg græder over den anerkendelse jeg får
Da jeg indser at livet er magtløst
Og forudbestemt og svært at styre
Men allermest, allermest
Græder jeg over min barnlige lykkelige latter
Som blev drunket i samme øjeblik jeg da jeg åbnede mine øjne
Og så virkeligheden for første gang
Den virkelighed jeg selv oprettede og ikke kunne ændre