Som morgens solstråler, fanget i en dråbe,
På det røde rosenblad.

Skinner hjerte, som dråben
På det røde rosenblad.

Og mens solen, finder sin plads,
forsvinder dråben, så stille som den blev lagt,
På det røde rosenblad.

Og hjertes lys, er gået den samme gang som dråben,
På det røde rosenblad.

For som lyset, dråben og det røde rosenblad,
kun er et, i en ganske kort stund.
Forsvinder lyset i hjertet, og bliver til mistro,
Og to hjerter som opførte sig dumt.

Og sidder du nu og tænker,
Hvad fremtiden,
ind i dit hjerte skulle bringe.
Så skulle du måske,
en morgenstund, stå lidt før op,
og kikke på lyset og dråben,
På det røde rosenblad.

Og tænk så på
at lyset i hjertet, ikke kun alene kan bestå,
men, tidlig troskab og forståelse,
der en plads også skal være,
i lyset... fra hjertet.