Søndag på søndag gabende tomme
står de og stræber til himlen med spir
jeg har heller ik’ tænkt mig at komme
der sker for lidt og der er ingen lir
Evigt og altid den samme smøre
løftede fingre og tugtende ord
der var faktisk kun en ting at gøre
så nu er jeg gået over til Thor
Til grisefest i Valhallas sale
valkyrier sørger for mjød og flæsk
alt er vildt udover det normale
og senere byttes der tørre tæsk
Nu har jeg endelig fundet troen
der passer perfekt til den danske skik
og hvorfor man dengang brændte broen
til Odin og Thor, det forstår jeg ik’