I lommen har den ligget lidt for længe
denne gode, gamle, "sprælske" fyldepen
for jeg har ikke fået skrevet længe
og blækket det var stille tørret hen.

Til tider har jeg mærket den i jakken,
når den har kigget frem - sagt "her er jeg",
men jeg har ødslet tiden væk med "snakken"
og svigtet "pennen", - ikke hørt den "græd".

Den havde næsten opgivet det hele
og sikkert tænkt - "nu bliver jeg smidt væk"
for den var tørret i de indre dele
og kunne ikke skrive mer' med blæk.

Så heldigvis den "hopped" ud af lommen,
måske et sidste desperat forsøg,
jeg fandt den, fik den renset, og fik fyldt den
med dejligt blæk, og straks "til leg den bød"

Den kender mange ord - de bare flyder,
som blækket i en stille rolig strøm
og straks jeg følte, at jeg faktisk nyder
at skrive med den, - den er bare skøn.