Føler mig som en der har tabt til livet,
føler mig slidt helt ned inderst inden,
hvad har jeg snart mere at kæmpe for,
hvorfor kan jeg holder mig oppe.

Jeg er så fuld af ting som gøre ondt inden i,
det nytter ikke at finde vejen frem mere,
for jeg tror snart ikke mere på det der er godt,
livet skal åbenbart bare gøre ondt helt ind i hjertet.

Jeg er fuld af en stor tomhed som er fyldt op,
føler mig så alene på min vej i min verden,
på min vej er der fyldt med usikkerhed,
for hvornår kommer det hul til åbenheden.

Hvorfor er det så svært at blive voksen,
ingen forstår hvad der rummer mig inden i,
hvorfor er det så svært at vokse op i livet,
finde den nøgle som måske ikke findes.

Jeg savner min frihed selv om den er der,
men jeg kan ikke bruge den som det er nu,
da den spænder ben for mig hele tiden,
men måske en dag den ikke gøre det mere.

En dag i fremtiden langt ude er der måske alligevel,
et lille sted hvor jeg kan får lov til at være mig,
der hvor jeg lærer at leve som den jeg er og,
måske en dag kommer til at forstår det hele.

Hvorfor det her skete som det gjorder i min verden,
at verden ramlede sammen om mig som et lyn og,
dog alligevel finder frem til det gode i livet hvor,
alt den glæde som jeg længes efter indeni måske findes.