To i en verden uden ro
to i en verden fuld af tro
to og alligevel ét
samme håb
samme råb
efter fred til at elske de døende sjæle
efter fred til at leve uden at stjæle
noget liv fra andre
efter fred til at dø i stilhedens sø
men freden er borte
og i sin sorte skjorte
går krigen sin sejrsgang over deres verden
en verden hvor elskende går
rundt med sorg og åbne sår
en verden hvor børn er triste
børn der har måttet miste
både far og mor
ved dog ingen
hvor barmhjertighed bor
en verden hvor mennesker
døende
svage
længes tilbage
til svundne dage
hvor to kunne leve
og to kunne dø
hvor to kunne elske
og se de frø
de har sået
vokse op i en verden fuld af ro.