Simpelt siger du
Stiller skoene i gangen
Kaster jakken på min seng
Minimalisme uden ord
Sådan bør det være
Dit blik er tomt
Et øde hvidt lokale med krom
Du kravler gennem tøjgangen
Over mine væltede minder
En enkelt streg på et papir er talent
Uden farve - uden form
Ingen følelser her - der er ikke plads
Du retter mine puder før du sætter dig
Kigger kritisk
Metaforløs sidder du - stilistisk frossen
Intelligens er enkelthed - forstår du nok
Jeg kan ikke tale - du har stjålet min tunge
Du har dræbt min lyst
Al den ekspressionisme siger du med et suk
Nedladende
Jeg falder ned i stolen ved din side
Bliver stiv - bliver steril
Nu her et øjeblik med dig.