Horisonten er relativ
ruflet rund
med verdenshjørner
sådan grønt i siderne,
hvis man ser firkantet
på byer og bakkedrag.

Vinden løber om hjørnerne
om kap med strækninger,
hvis den er i det humør,
i krogene er der træer,
det er de krogede træer.

I midten under himlen
står de overlevende,
ude i kanterne lever
de, der bare underlever
med forkert latter
lige over genfærdets
genkomst i maven.

Spøgelset spadserede
pludselig ud af ingenting
og igen ind i maven,
hvor verden ellers
snurrede i solar plexus
i spiralfarvet fristil.
Angsten æder sjæl igen

Og de digtige dykte
er blot forrevent
papir i vinden,
der ikke blæser
i den trompet,
men hellere vil varsle
den irrationelle smerte.