En Rose blev født.
Ud i den kolde verden.
Moderen har blødt.
Men hun glemmer snart smerten.

Barnet så kært.
Vil i verden leve.
Hun kender ik sin færdt.
Men hun ved hun vil blive.

Hun mødte glæde og sorg.
Og fandt sin første kærlighed.
Byggede hjertet som en borg.
Og fyldte den med ærlighed.

Hun føler trygt sin mave.
Og nyder mandens glæde.
Der er roser i hendes have.
med dem vil hun manden hæde.

Hun et barn føde vil.
Med roser i hendes hår.
Rosen hører hendes hjerte til.
Og barnet fjerner hendes sår.

Men ak det er så trist.
For sorgen oprandt.
For barnet dødetil sidst.
Og hendes hjerte det er brandt.

Støtte hun søger.
I roser så smukke.
Hendes hjerte bløder.
men roser hun vil plukke.

Rose hed barnet.
Som blev lagt til hvile.
På puden blød som garnet.
Fyldt med Amors pile.

Tiden går.
Og hun gik med.
Læges mon hendes sår.
Mens hun i haven sled.

De yndigste roser.
Hun plejer hverdag.
Hun fylder dem med gloser.
Om kærlighedens sag.

Hun elsker sin Rose.
Som aldrig er glemt.
Ved hjertet har hun en pose.
Så husker hun nemt.

År der er gået.
Dag ud og dag ind.
Rynker hun har fået.
Stadig samme sind.

Hendes sidste drøm.
Når hun evigt vil hvile.
Vil hun ligge som from.
Og med Amors pile.

Vil begraves i roser.
Fyldt med kærlighed.
Gravstenen fyldt med gloser.
Om livet og ærlighed.

Hun fik sin Rose at se igen.
For på den anden side vil du finde.
Din aller kæreste ven.
Hun havde Rose at vinde.