Jeg trasker nedad stien, solen fortryller skoven med hidtil ukendte farver.
Græssets sølvfarvede dug fordamper i solens orange stråler, duften af renhed.
Træernes grene og blade hænger roligt, som tiden stod helt stille.
Små fugle flyver i pendulfart fra trækrone til trækrone, mens et egern piler af sted.
Jeg kigger på et stort blad, perler af dug løber ind til midten og samles i en lille sø.
Søen ved siden af er allerede fyldt af ænder, der svømmer roligt rundt.
En lille frø hopper henover min fod, men bliver væk i det høje våde græs.
Jeg går stille i mine egne tanker, harmonien er overvældende.
Du dukker op for mit indre øje, som du altid gør.
Som en fugl, som et egern eller som en dugperle der bliver til en smuk sø.
En perle løber ned af min kind, for du er tusinde mil herfra.