Sort er natten.
For den dumme mand.
Som glemte katten.
Som sidder på en spand.
For katten er sur.
Og gør klar til at synge.
Den kigger på sit ur.
Og laden jamren gynge.
Synger højt.
Da vinduet lukker op.
Hørte dumme mands fløjt.
Og den gav et hop.
Landede i karmen.
Spindende og glad.
Viste al charmen.
På mandens skød den sad.
Nægtede at daffe.
Da dumme mand vil sove.
Dumme truede med at plaffe.
Det vil han katten love.
Men katten er klog.
Og helt sin egen.
Dumme kun en klovn.
Katten går med på legen.
Drømmen nærmer sig.
Lægger sig på puden.
Glemme katten er ingen leg.
Putter sig mod dumme-snuden.