Fugl der kalder på sin mage,
så det gjalder forårsdage.

Rede bygges iblandt buske,
der skal hygges, må man huske.

Æg i reden et af gangen
indtil fire ligger sammen.

Hunnen fyrer op i reden,
ud nu ruges herligheden.

Hannen fodrer pænt sin mage,
larver, myg, det hele smage.

Æg nu klækkes, små mirakler,
næb der vækkes, lyse fakler.

Krav om mad fra første strofe,
flittig kalden må man rose.

Fugle evigt nu på vinger,
flyver til de maden finder.

Fugleunger hurtigt store
flyver bort fra far og mo'er.

Sådan også vore kår,
blot det tager flere år.