Jeg er en brugstyv,
men hvad rager det dig,
i al venskabelighed hvorfor ser du sådan på mig?
Man må jo være om sig.

Det regner, og man bli'r sur,
når man skal ud i det vejr.
Jeg bli'r så tvær,
du synes selvfølgelig, jeg er sær.

Jeg kunne smadre et værtshus!
Kender du den fornemmelse?
Eller er du døende af græmmelse,
du er nok bare fuld af forglemmelse.

Jeg er da i det mindste noget,
nemlig en brugstyv, en ransmand.
For lidt siden var jeg en glad mand,
men jeg hader altså at være vandmand.

Det er ikke til at bære,
jeg må hellere fly,
Hvad med min ære, hvad med mit ry?
I morgen må jeg nok hellere aflevere den paraply.