Det skete for lang tid siden i Langbortistan Airforce, at man havde designet et nyt jagerfly, der skulle være så meget bedre end alle andre fly.

Desværre skete bare det, at hver gang man begyndte at flyve med det faldt vingerne af.
Det kostede for meget isenkram, og selvom man anvendte nylig pensionerede piloter blev det alligevel så dyrt, at den kære gamle konge udlovede sin datter og det halve kongerige til den der kunne løse problemet.
Mange kom til, men ingen kunne løse denne højteknologiske gåde, og dog!

En dag stod der en lille, gammel, grå mand og kikkede på flyet og på de steder, hvor vingerne faldt af.

Han strøg sig en gang over hagen og bad så om en boremaskine, hvorefter han borede en række huller, lige der, hvor vingerne normalt brækkede over.

- Sådan, sagde han nu kan I flyve.

Og piloterne fløj med flyet og de rockede og rullede og dykkede og steg for fulde efterbrændere mod himlen den blå, og alt viste sig at være i orden.

Så folket stimlede sammen om den lille grå mand, da flyet var landet, og kongen kom rendende med datteren, (hun var snydegrim og lidt halvgammel, for hun havde ikke været til at få afsat), samt et skøde på det halve kongerige (delen med alle sumpene), og man spurgte den grå mand:

- Er du ingeniør eller supertekniker eller blot et ganske almindeligt geni?
Og den lille grå mand svarede:

- Ingen af delene jeg har været opsynsmand på et offentlig toilet i halvtreds år, og der har jeg lært, at ligegyldigt hvordan folk flår i lokumspapiret, så går det aldrig over lige i perforeringen!!!