De sagde kærligheden gør blind
de skrev om forskellige kærlighedsromaner
de sagde og skrev massevis af ord som ikke var Deres
heller ikke mit men tilhørte andre
langt tilbage i tiden
jeg prøvede at finde min skæbne mellem disse
jeg fandt min skæbne en dag
den var barsk
De snakkede om noget
men jeg forstod det ikke
jeg sagde en ting
De forstod det som noget andet
da jeg spurgte hvad De mente?
ilden tændte og lod ikke en eneste gren beholde sin grønne farve
og sommetider dækkede stilheden vores mur og
murstenen lyttede at de nærmest var stump af håbløsheden
jeg tænkte det skal nok blive bedre med tiden
men en hviskende stemme inde i mig
fortalte at noget ikke passede
da vi talte sammen
talte vi alligevel ikke sammen
men forbi hinanden
Vi var begge to misforstået