Energiløs sidder jeg i den mørke sene stue,
kun oplyst af levende lys som snart dør.
Tænker mine tanker,
mit liv igennem som alle de andre stemningsfulde sene aftner.
Hører musikkens stille hvisken i mit bryst.
Kan ikke tænke,
kun høre og føle, føle tankerne i mit hjerte.
Går med bristen i hjertet uden at kunne,
uden at kunne rive den løs.
Kan såret i hjertet hele,
og hvis det kan hvornår heler det da?
Vil så meget men kan så lidt.
Savner ting jeg længes efter,
ting som nok skal komme igen.
Men bliver det på men specielle måde?
Kommer jeg nogensinde ud af denne cirkel?
Lysene lever, musikken død, går i seng!
I morgen svinder humøret af nattens drømme og håb!