Forbeholdt de få,
som mente at have eneret,
brændte ilden,
gav varme og visdom, lys og glæde.
Hvem vovede at tro at den var for alle?
De simple
lave
anderledes
aparte.
grimme ællinger
dem der faldt igennem.
Kun for guder
fjernt på bjerget
brændte den,
kun de kendte dens glæder
Han vovede at skaffe den
til det lave
vovede at sige
den var for alle
De lænkede ham
til fordømmelsens klippe
hadets ørn
sørgede for resten
Ingen skød den
denne gang