Solen strålede fra en skyfri himmel
Den dag jeg mødte dig
Jeg sad på en lyserød sky, svævende - var svimmel
Og følte alt var lutter lykke på min vej

Solen blev ved med at skinne
Mens vi blev etableret som par
Et par skyer blev dog båret af sommerens vinde
Men de forstyrrede ikke den glæde der var

Nogle mørke skyer lå og lurede i horisonten
Og før vi vidste af det - var solen væk
Der var ikke længere samme varme i fronten
Den dejlige tid, blev forvandlet til den værste skræk

Alt var sort da uvejret brød løs
Vi gjorde hvad vi ku' for at det ikke sku' blive fatalt
Hvor der før var varme sad vi nu og frøs
Indtil der kom et lyn og ødelagde ALT

Jeg sidder nu alene og ser på en himmel så grå
Uden den mindste skygge af solens skin
Du er væk - for altid - sådan skulle det altså gå
Udenfor er der stille - uden den mindste vind